preload loader
mobning

At blive holdt udenfor eller ydmyget på jobbet kan være en form for mobning. Stoppes det ikke i tide, kan det give svære psykiske og fysiske sygdomme.

© colourbox

 

Skrevet af: 

 

Sådan tackler du mobning

02. jul. 2010 14.00 Indland

Hver 12. danske lønmodtager har oplevet at blive mobbet på jobbet. Flere undersøgelser tyder på, at mobning kan resultere i angst, depression og stress. Det gælder derfor om få stoppet mobningen i tide.

Men hvad kan man egentlig gøre, hvis man er offer for mobning?

  • Mobning er arbejdspladsens problem
    Alle kan blive udsat for mobning. Mobning er ikke et personligt problem, men et fælles anliggende for hele arbejdspladsen. Mobning er et symptom på et dårligt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
  • Få hjælp på arbejdet
    Problemet skal i første omgang løses på arbejdspladsen, så kontakt din nærmeste leder, tillids- eller sikkerhedsrepræsentant og fortæl, hvordan du har det. Spørg til, hvordan de har tænkt sig at håndtere situationen. 
  • Betro dig til en kollega
    Fortæl en kollega, som du har tillid til, om dine oplevelser på arbejdspladsen.
  • Tag kontakt til din fagforening
    Nogle fagforeninger stiller sagsbehandlere til rådighed som bisiddere ved tjenestelige samtaler og i forbindelse med sygemelding. Endvidere yder nogle fagforeninger hjælp til psykologbistand, selvhjælpsgrupper og andre netværk.´
  • Brug dit sociale netværk
    Fortæl familie og venner, hvordan du har det, og hvad der sker på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at du bruger dit sociale netværk.
  • Skriv hændelser ned
    Skriv ned, hvad du oplever på arbejdspladsen. Vær opmærksom på at samle dokumentation for, at mobningen finder sted. Det kan være e-mails, små sedler, osv.
  • Gå til din læge
    Hvis du bliver syg pga. forhold på arbejdspladsen, er det vigtigt, at lægen registrerer årsagen hertil. Din læge har pligt til at indberette dit tilfælde til Arbejdstilsynet og/eller Arbejdsskadestyrelsen som en arbejdsskade. Sygesikringen yder ikke tilskud til psykologbehandling pga. mobning, men der vil være mulighed for at blive henvist til en psykiater.

På nettet er der også steder, hvor du kan finde råd og vejledning; både hvis du bliver mobbet, eller hvis du kender til mobning på din arbejdsplads. Et par stykker finder du her:

  • Arbejdstilsynet har et temasite om mobning, hvor du læse mere om mobning, få råd og vejledning samt klage over mobning på din arbejdsplads. De har også en hotline med telefonnummer 7012 1288; her kan du få hjælp mandag til torsdag 8-16, fredag 8-15.
  • Socialt Udviklingscenter og Arbejdstilsynet har lavet kampagnen Stop mobning på arbejdspladsen, og på deres site kan du blandt andet finde to små film om mobning, eksempler på hvordan forskellige arbejdspladser håndterer mobning samt en masse råd og inspiration til yderligere læsning.
  • Foreningen Voksenmobning Nej Tak har til formål at udbrede kendskabet til voksenmobning, og deres hjemmeside indeholder en masse informationer. De har også en hotline, hvor du hver onsdag mellem kl. 19 - 21 kan få hjælp. Nummeret er 60 80 68 98.

Send eller anbefal link

Hvad er mobning

  • Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som nedværdigende.
  • De krænkende handlinger bliver først til mobning, når man ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod de krænkende handlinger.

Der skelnes mellem to former for mobning:

  • Rovmobning er, når ofrene ikke har gjort noget, som kan fremkalde mobbernes adfærd. Også seksuel chikane kan være et eksempel på rovmobning.
  • Konfliktmobning er resultatet af en uløst konflikt mellem to eller flere parter på arbejdspladsen, hvor en konflikt over tid mere og mere kommer til at handle om parterne som personer frem for om konfliktens oprindelige indhold.

Kilde: Arbejdstilsynet

 

Eksempler på mobning

Mobbehandlinger kan inddeles i fire hovedgrupper:

  • Beskyldninger om dårligt udført arbejde
    Ens faglige dygtighed bliver draget i tvivl, man bliver kritiseret, latterliggjort eller nedvurderet for sit arbejde, evt. i andres påhør.
  • Social udstødelse
    Man bliver frosset ud eller udelukket fra det sociale fællesskab på arbejdspladsen.
  • Organisatorisk udstødelse
    Man bliver sat til at arbejde under sit kompetenceniveau eller får frataget eller reduceret sine ansvarsområder, måske uden at få besked om ændringerne.
  • Sårende drilleri og latterliggørelse
    Man bliver nedgjort eller ydmyget i fuld offentlighed, foran kolleger eller andre. Det kan f.eks være med hentydninger om manglende modenhed og kompetence eller kommentarer, der går på udseende o.l.

Kilde: Komiteen for Sundhedsoplysning: Mobning på arbejdet, 2003

 
 

Retssikkerheden truet af dårlige tolke

(18:00)

De tolke, der bliver brugt i danske retssale, er ikke dygtige nok, og det er et problem for retssikkerheden.

 

Barn i livsfare efter minibus-ulykke

(17:50)

Seks personer, heraf tre børn, er kvæstet efter en trafikulykke i Hadsund, hvor en minibus kørte ind i en bil.

 

Tre dræbt på Grønland med slagvåben

(16:50)

Politiet ved endnu ikke, hvorfor ung mand på Grønland slog tre ihjel. Blandt de dræbte er otteårig pige.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.