- Det er taknemmeligheden i de lokales øjne
03. sep. 2010 13.21 IndlandTil februar skal den 22-årige overkonstabel Christian af sted Afghanistan. Han har allerede været udsendt til landet en gang.
Og mens han var udsendt, havde han en helt særlig oplevelse, der kom til at spille en afgørende rolle for hans ønske om at vende tilbage.
Under sin udsendelse arbejdede Christian som sanitetsmand - der er et militært ord for en person, der har kompetence til at yde førstehjælp.
Et uventet besøg
De evner fik han blandt andet brug for, når lejren åbnet op som skadestue for de lokale afghanere. Her kom der en dag en afghansk mand med hans 4-årige søn, der var blevet sparket i hovedet af et æsel.
- Det var gået grimt meget betændelse i det sår, han havde fået. Han havde flækket øjenbrynet helt ned til kinden, fortæller Christian.
Han tog drengen i behandling. Såret blev renset og syet, og drengen fik noget penicillin. Men det blev ikke det sidste, Christian så til drengens far.
Et par dage senere fik han nemlig en besked om, at der stod en person ved hovedvagten, som ville tale med ham.
- Det er ikke normal, så der var en smule fuss, og jeg fik et par sikringsvagter med ud, fortæller Christian.
Uden for lejren stod drengens far og ventede. Og han havde et alvorligt blik, da Christian gik ham i møde. Pludselig stak faren hånden ind i sin klædedragt. Hvilket skaber en noget uhensigtsmæssig alarmreaktion hos de to sikringsvagter, der følger Christian.
En betydningsfuld gave
Men roen vender hurtigt tilbage, da manden trækker en lille perlehat frem fra klædedragten:
- Gennem tolken forklarer han, at det betyder usigeligt meget for ham, at vi rejser så mange tusinde kilometer til et så hærget land for at hjælpe hans søn, som ellers ville være død af den betændelse, han havde fået i hovedet. Han ville gerne have, at jeg fik den her hat som havde gået i arv i familien i generationer, siger Christian.
Han har stadig hatten, og den er et kært eje.
- Det er helt sikkert sådan nogle oplevelser, der gør at jeg synes det er værd at være der nede. Og se taknemmeligheden i lokalbefolkningens øjne, når de får den hjælp, vi kan give dem, forklarer han.