Farlige sms og mail
04. sep. 2010 01.32 IndlandEn sur e-mail eller sms til en kollega eller et hjertesuk på Facebook over en urimelig chef kan få langt større konsekvenser, end de fleste forestiller sig, lyder det fra faglige organisationer.
Flere medlemmer har fået problemer, fordi deres kritik utilsigtet er havnet på arbejdsgiverens skærm.
Et øjebliks vrede
- Det er nemt at sætte sig til tasterne i et øjebliks vrede.
Men mange glemmer, at når man er på Facebook eller skriver fra sin arbejdsmail, så er man reelt ude i et åbent rum, hvor intet er fortroligt, siger Jeanette Hahnemann, der er juridisk konsulent i HK til Dagbladenes Bureau.
I Ingeniørforeningen i Danmark har man senest måttet assistere to medlemmer, der havde talt over sig på Facebook og blev anklaget for illoyalitet.