Læger frygter nye regler om recepter
05. sep. 2010 03.53 IndlandTrods modstand fra regeringen vil EU-Kommissionen tvinge Danmark til at anerkende recepter fra alle andre EU-lande.
Dermed kan borgere med recepter fra polske eller græske læger få udleveret receptpligtig medicin som for eksempel antibiotika og potensmidler på et dansk apotek - også selv om deres egen læge fraråder at tage medicinen.
Vil udskyde reglerne
Men det kan få alvorlige følger, hvis vi får påført en tradition, for en meget liberal holdning til udskrivelse af medicin, siger formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern til Jyllands Posten.
Også Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen, frygter konsekvenserne.
Sundhedsminister Bertel Haarder forstår bekymringen og vil nu undersøge, om Danmark kan få lov til at udskyde regelændringen.