Soldater mangler brandbeskyttelse
06. sep. 2010 03.06 IndlandSelv om voldsomme brande har invalideret danske soldater i Afghanistan, har forsvaret endnu ikke udstyret de mest brugte køretøjer M113 og Piranha med et brandbekæmpelsesanlæg, som ville kunne redde soldaternes liv og førlighed.
Eksperter fra Hærens Kampskole har ellers i næsten to år krævet, at netop disse køretøjer blev udstyret med et brandsikrings-anlæg, viser et fortroligt dokument, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
Forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen mener, at det manglende udstyr skyldes forsvarets store underskud de seneste år.
Chefen for hærens langtidsplanlægning, Flemming Agerskov, erkender, at der er gået lang tid.
- Men det er ikke noget, man bare lige kan gå ud og købe på den anden side af havelågen, siger han.