preload loader
børneværelse

Der er alt for lidt luftcirkulation i mange børneværelser herhjemme.

© Colourbox

 

Lagt på af: 

 

Danske børneværelser er for lumre

09. sep. 2010 08.20 Indland

Der er for lummert på de danske børneværelser.

I 57 procent af værelserne ligger ventilationen under det anbefalede, viser ny forskning fra DTU, skriver Ingeniørens netavis, ing.dk.

Og det giver risiko for dannelse af skimmel og ophobning af forureningsstoffer i luften.

Stigning af astma og allergi
Grunden til, at forskerne gik i gang med at undersøge indeklimaet i børneværelser, var en hypotese om, at blødgørere i luften kan give børnene astma og allergi.

- Faktum er at der har været en stigning af astma og allergi blandt børn. Indeklimaet er en af de ting, der har ændret sig, derfor vil vi se på, om det spiller en rolle, siger en af forskerne bag undersøgelsen, lektor Geo Clausen fra DTU, til ing.dk.

Målere i 500 børneværelser
Undersøgelser i Sverige har allerede antydet, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig indeklima og udviklingen af sygdommene. Det er denne sammenhæng, de danske forskere nu vil efterprøve ud fra målinger baseret på danske forhold.

Forskerne satte målere op i 500 danske børneværelser, der kunne registrere CO2-indholdet i luften. De målinger blev sammenlignet med størrelsen på børnene, antallet af børn i værelset og rumfanget. Ud fra det kunne forskerne beregne sig frem til, hvad luftskiftet var i rummet.

Lav ventilation
Kravet fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er, at et rum skal have et luftskifte på en halv gang i timen. Og det var det i 57 procent af tilfældene langt under.

- Det er et spørgsmål om at åbne vinduer eller have nogle udluftningsriste eller andre ventiler, som man kan åbne. Vi kan i hvert fald konstatere, at ventilationen er lav. Om forældrene blokerer ristene eller ikke åbner vinduerne, det er et andet spørgsmål, siger Geo Clausen.

Han understreger dog, at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om at åbne vinduerne.

- Der er jo ikke meningen, at man skal have vinduet åbent som sådan. Når det er koldt, giver det træk, siger Geo Clausen og forklarer, at bygningsreglementet ikke generelt forudsætter, at vinduet er åbent.

Værre i fremtiden
Det store fokus på energibesparelse får forskeren til at frygte, hvordan situationen kommer til at se ud i fremtiden.

- Det er sådan set let at spare energi i forhold til ventilation. Det er bare at lade være med at ventilere og gøre bygningen helt tæt. Så er der ikke noget varme, der strømmer ud. Men det er ikke ønskværdigt. Det er en rigtig skidt løsning, siger han til ing.dk.

Hav åben dør om natten
Geo Clausen råd til forældre er, at de, hvis det er muligt, lader være med at lukke døren ind til børneværelset om natten.

På den måde kan de udnytte hele husets ventilation. De skal prøve at udlufte to gange om dagen og bruge ventilationssystemerne, hvis der er nogen i huset.

Hvis der ikke er nogen, kan det i nogle tilfælde være en god ide at bygge dem ind.

Send eller anbefal link

 

Nedtur: Sådan føles det at være græker

(18:01)

Vi har overført den græske spareplan til almindelig, dansk familie. De ville miste 11.100 kroner om måneden og skulle vinke farvel til ferie, bil og hus

 

Ministerflugt fra græsk regering

(17:46)

Tre yderliggående græske ministre trækker sig fra regeringen. De er utilfredse med den nye redningsplan.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

(16:21)

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.