To unge mænd brændt inde i Tønder
14. nov. 2010 10.55 Tønder
Opdat.: 14. nov. 2010 11.51En brand i et rækkehus på Syrenvænget i Tønder kostede tidligt i morges to unge mænd på henholdsvis 25 og 20 år livet.
Vagtchefen ved Syd og Sønderjyllands Politi oplyser, at man først senere på dagen kan frigive detaljer om branden.
Branden blev ifølge vagtchefen opdaget omkring klokken halv seks i morges.
De to omkomne er en 25-årig beboer i huset samt en 20-årig gæst fra Løgumkloster. De pårørende er underrettede, siger vagtchefen til dr.dk/syd.
Brandårsagen er endnu ukendt.
Vi har mere om sagen, når der er flere oplysninger.