preload loader
Scandlines

Færgen mellem Helsingør og Helsingborg bør skiftes ud med kombineret vej- og togtunnel under Øresund, fastslår rapport.

Foto: Petter Åttingsberg © DR

 

Lagt på af: 

 

Rapport: Brug for tunnel under Øresund

06. dec. 2010 09.59 Indland

Der skal bygges en tunnel mellem Helsingborg og Helsingør, hvis den fremtidige infrastruktur skal sikres i Øresundsregionen.

Sådan lyder konklusionen fra det såkaldte IBU-projekt, der mandag præsenterer en ny rapport om fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen.

Det er den hidtil største kortlægning af infrastrukturen i Øresundsregionen, skriver den svenske avis Dagens Nyheter, der har set rapporten før offentliggørelsen.

Pris: 32 milliarder kroner
Den kommende dansk-tyske tunnelforbindelse over Femern Bælt, der skal indvies i 2018, vil føre til et øget tryk på Øresundsbroen og infrastrukturen her. Og derfor kan man ikke længere kun klare sig med Øresundsbroen samt den nye Citytunneln i Malmø, konkluderer rapporten.

- Som det er nu, har man fokuseret på én ting ad gangen og ikke kigget på, hvordan hele infrastrukturen skal fungere. For at vi kan udnytte mulighederne for vækst, er det meget vigtigt, at vi starter nu, og at regeringerne fremskynder samarbejdet, siger Charlotte Lindström, projektleder for IBU-projektet og leder af planlægningsstrategien i Region Skåne.

IBU-projektet foreslår en kombineret vej- og togtunnel mellem Helsingborg og Helsingør. Prisen lyder på cirka 32 milliarder danske kroner, skriver Dagens Nyheter.

Højhastighedstog gennem Øresund
Et andet argument for at fortsætte med at investere i store infrastrukturprojekter i Øresundsregionen er, at også godstransporten har brug for en tæt forbindelse.

Derfor barsler regionerne i Ørestadsområdet også med idéen om et højhastighedstog til Øresund fra Stockholm, Göteborg og Oslo, der derefter kan kobles sammen med en forbindelse videre til Hamburg og Berlin.

Drømmen er et højhastighedstog, der kan køre fra Stockholm via København til Hamburg på blot fem timer.

/ritzau/

Send eller anbefal link

 

Fakta om ny IBU-Øresund-rapport

  • IBU-Øresund-projektet har i tre år været i gang med at kortlægge Øresundsregionens fremtid. Det er den hidtil største udredning af infrastrukturen i området.
  • Projektet er blevet ledet af Region Skåne sammen med Region Hovedstaden, Region Sjælland og yderligere 25 andre parter, heriblandt danske kommuner og kommuner i Skåne.
  • Når forbindelsen over Femern Bælt indvies om otte år, risikerer Sverige at halte efter, hvis nye, store infrastrukturprojekter ikke indledes i Øresundsregionen. Det konkluderer rapporten.
  • En mulig løsning er en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige. Her foreslås især en tunnel mellem Helsingborg og Helsingør, der sammen med motorvej og jernbanenettet i Danmark skal lette trafikken.

(Kilde: Dagens Nyheter og IBU-Øresund-projektet.)

 

 

Regeringen bekræfter: Betalingsringen bliver droppet

(06:00)

Regeringen præsenterer i dag deres plan for billigere billetter i den offentlige transport. Pengene kommer fra dyrere leasingbiler. Betalingsringen er droppet.

 

DIN MENING: Hvad mener du om regeringens løsning?

(06:35)

Hvad mener du om, at regeringen dropper betalingsringen, men til gengæld sænker billetpriserne og gør det dyrere at lease en bil?

 

Naturfredingsforening: Skuffet over regeringen

(07:44)

Danmarks Naturredningsforening er skuffet over, at betalingsringen ikke bliver til noget.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Den nye prinsesse

Den nye prinsesse

D. 24. januar blev prinsesse Marie og prins Joachim forældre til en lille pige. Se alt om prinsessen her.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.