Tvindfolk kan ikke gemme sig i udlandet

En ankesag mod Tvinds tidligere regnskabschef blev først forkyndt efter tre år, men den gælder stadig, mener Højesteret.

Højesteret har blåstemplet den ankemeddelelse, som Tvinds regnskabschef, Marlene Gunst, fik i hånden i Heathrow-lufthavn i London i 2009.

Hun blev i 2006 frifundet i den store Tvindsag om underslæb. Otte personer fra toppen af organisationen stod tiltalt, og de gik stort set alle fri. Anklagemyndigheden ville anke sagen, men der gik tre år, før det kunne forkyndes for hende.

Marlene Gunst har skjult sig så længe ved at arbejde og opholde sig i Zimbabwe, og det var under en flyvning fra Mexico, at britisk politi fik fat i hende.

Har selv skylden

Højesteret mener ikke, at anklagemyndigheden kan bebrejdes, at der gik tre år. Ved at rejse ud af Danmark uden at fortælle, hvor hun opholdt sig, har Marlene Gunst selv været skyld i, at det blev så svært at forkynde anken.

Kun en af de tiltalte fra byretssagen, talsmand Poul Jørgensen, har været igennem en ankesag. Han fik to et halvt års fængsel.

Statsadvokaten vil nu bede landsretten om at beramme en ankesag mod Marlene Gunst.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: