Grov vanrøgt af mink

Nye videooptagelser afslører skambidte mink på flere minkfarme rundt om i landet. Fødevarestyrelsen overvejer nu at politinanmelde pelsdyravlerne.

Billeder af mink med store sår i hovedet. Billeder af mink, hvor halvdelen er kroppen er revet i stykker, og billeder af mink, der ligger døde i deres bur i ugevis.

Sådan ser der stadig ud på danske minkfarme, selvom branchen har lovet bod og bedring efter tidligere afsløring af vanrøgt.

- Jeg er skuffet over, at man kan finde dyr, der bliver udsat for lidelser på den måde, siger veterinærchef Per Henriksen fra Fødevarestyrelsen til TV AVISEN.

Video fra dyreværnsgruppe

TV AVISEN har fået videooptagelserne fra den kontroversielle dyreværnsgruppe Anima, der påstår, at de har modtaget dem anonymt på en harddisk fra svenske dyreværnsaktivister.

I alt indeholder harddisken optagelser af 400 mink, der enten er vanrøgtede, skambidte eller døde. Avlskort oven på burene viser, at der er tale om mink på danske minkfarme, og en GPS-sender indbygget i det anvendte videokamera viser, hvilke minkfarme, der er tale om.

Dyr skulle have været aflivet

En af de minkfarme, der har haft besøg af aktivisterne, ejes af Erik Ugilt Hansen, der også er bestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyravlerforening. Her brød aktivisterne ind på farmen og optog video i to timer. I løbet af de to timer fandt de 13 mink, der var blevet udsat for vanrøgt.

TV AVISEN har vist optagelserne til veterinærchef Per Henriksen, og han er ikke i tvivl om, at dyrene skulle have været aflivet.

- Erhvervet må stramme sig an og få gjort noget ved de pelsdyravlere, der ikke kan finde ud af at behandle de syge og tilskadekomne dyr ansvarligt, siger Per Henriksen.

Aktivister på 27 farme

26 minkfarme og en rævefarm spredt har måttet lægge dyr til aktivisternes kamera i 2010. På samtlige farme har aktivisterne filmet alvorlige bidskader og døde mink.

På Erik Ugilt Hansens minkfarm fandt aktivisterne 13 dyr, der havde bidskader eller var døde. Aktivisterne gennemgik ikke hele farmen. På Erik Ugilt Hansens minkfarm var der på daværende tidspunkt omkring 20.000 mink.

Fødevarestyrelsen overvejer nu at politianmelde de pågældende pelsdyravlere. Erik Ugilt Hansen har ikke ønsket at udtale sig til TV AVISEN.

Dyreværnsgruppen Anima
  • Billederne stammer fra den kontroversielle dyreværnsgruppe Anima, hvor et af medlemmerne for 10 år siden blev dømt for at have kendskab til brandstiftelse af byggematerialer til en minkfarm.
  • Organisationen mener, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at bryde loven for at kunne dokumentere dyremishandling.
  • Et medlem af Anima er tidligere blevet idømt fængselsstraf for medvirken til at sætte ild til en minkfarm, der var under opførelse.
  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: