Danskerne er kommet på den store kolesterolkur

Det har i årtier været god lægelatin, at et højt kolesteroltal er en primær faktor for hjertesygdom. Og danskerne spiser piller i stor stil for at sænke kolesteroltallet. Over en halv million danskere er således i behandling for kolesteroltallet.

DR Nyheder har regnet og analyseret på tallene i samarbejde med Steffen Thirstrup fra Institut for Rationel Farmakologi (IRF)

Angriber kolesterolfabrikken i leveren
De mest benyttede præparater er statinerne. De er nemlig meget effektive til at hæmme produktionen af kolesterol i leveren.

Statiner benyttes både til primær forebyggelse af hjertesygdom, det vil sige at patienterne er raske, men har en øget risiko for hjerte-karsygdom.

De bruges også til patienter, som har oplevet hjerteinfarkt eller har andre kredsløbslidelser samt patienter med diabetes, som har stor risiko for at udvikle hjertesygdom. Dette kaldes sekundær forebyggelse.

Flere i behandling
I 2010 var mere end 562.000 danskere i behandling med et statinpræparat. Det skønnes, at omkring 1/3  fik statiner som primær forebyggelse af hjertesygdom, mens omkring 2/3 fik statiner som sekundær forebyggelse.

Forbruget stiger støt. Siden 2009 er 32.000 flere danskere kommet i statinbehandling svarende til en stigning på 6 procent. 

 I 2010 var omsætningen af statinpræparater i Danmark knap 389 mio. kroner. Heraf blev omkring 30 procent finansieret ved patientbetaling og 70 procent via kommunale og regionale tilskud.

Til sammenligning lå omsætningen i 2009 på knap 330 mio. kroner, dvs. en stigning i udgifterne på omkring 18 % på bare et år. Det vil sige, at udgiften pr. patient vokser.

Døden udskydes
Undersøgelser viser, at behandler man en gruppe patienter med statiner som sekundær forebyggelse i en periode på 5 år, udskyder man døden blandt 1,5-2 procent af patienterne.

I et stort britisk studie, Heart Protection Study, var den absolutte risikoreduktion 1,8 procent. Bruger man dette tal i forhold de 375.000 af danskere, der er i behandling med statiner som sekundær forebyggelse svarer det til, at man udskyder tidspunktet for død for omkring 6750 patienter over en periode på 5 år.

Set i forhold til udgifterne til statinbehandling over en periode på 5 år (givet konstante medicinpriser) betyder det, at det i medicin alene koster knap 290.000 kr. at udskyde et enkelt dødsfald. I virkeligheden er det noget dyrere, da udgifterne til opsporing og kontrol ved de praktiserende læger også er væsentlige udgiftsposter. Dertil kommer de udgifter, som pådrages sundhedsvæsenet i forbindelse med bivirkninger af medicinen.

Duer ikke som primær forebyggelse
Folk, som får medicinen, uden at være syge i forvejen, har dog ikke samme gavn af medicinen - effekten er faktisk tæt på nul.

Det betyder, at man hvert år bruger en tredjedel af udgifterne til statiner, svarende til omkring 130 mio. kroner årligt, uden at få mere sundhed for pengene.

Det er heller ikke uvæsentligt, at en gruppe på knap 190.000 raske danskere bliver sygeliggjort og unødigt bekymrede for deres helbred.

Med til regnestykket hører også bivirkningerne af medicinen, hvor de hyppigste er muskellidelser. Hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da hjertepatienter eller folk i risikogruppen i høj grad har brug for motion.

I følge de officielle bivirkningsrapporter fra lægemiddelindustrien optræder der kun bivirkninger i under en procent af tilfældene. Men uafhængige kritikere uden for lægemiddelindustrien vurderer, at det er et stærkt undervurderet tal.