preload loader
nys

Ny dansk pille fjerner græs-allergi for altid

© Colourbox

 

Lagt på af: 

 

Pille fjerner græsallergi for altid

19. apr. 2011 06.49 Indland

En daglig pille i tre år, og græsallergien er væk for altid. Medicinalvirksomheden ALK fra Scion DTU i Rudersdal har netop fået godkendt tilskud fra Lægemiddelstyrelsen.

Dermed bliver den tabletbaserede allergivaccination Grazax bredt tilgængelig på det danske marked. Pillen lindrer symptomerne her og nu og fjerner allergien på sigt.

Ingen stik
Med Grazax vil det ikke længere være nødvendigt for allergipatienter at møde hos lægen til et prik i overarmen uge efter uge i årevis for at blive de kløende øjne og den løbende næse kvit.

- Den afgørende forskel er, at det nu bliver meget lettere at gennemføre en behandling. Med den traditionelle behandling skal man igennem et langt forløb, hvor man skal møde hos sin læge og vaccineres.

- Derfor er det også mere hensigtsmæssigt i forhold til børn og helt unge, fordi man ikke skal lave det her overgreb på sit barn, hver gang det skal stikkes, siger direktør i Astma-Allergi Forbundet, Thorkild Kjær.

Tøvende tilskud
Pillen har været tilgængelig i flere EU-lande siden 2006.
Men på trods af, at Grazax er udviklet herhjemme, har Lægemiddelstyrelsen villet vente med at give et generelt tilskud til pillen, til man havde set, om virkningen holdt sig efter, at den tre-årige behandling var overstået.

Hos ALK er det håbet, at Grazax på sigt kan afløse de indsprøjtnings-baserede allergivaccinationer.

- Vi har sagt, at hvis vi vil udbrede allergivaccine til en større gruppe, er vi nødt til at gøre det lettere. Derfor vil vi udvikle en tablet til de fem mest almindelige allergier, siger kommunikationsdirektør hos ALK, Martin Barlebo.

Først græsallergi, så...
Med cirka 400.000 patienter er græsallergi den mest almindelige allergi i Danmark og derfor den første allergitype, som ALK har udviklet en pille imod. Men virksomheden har fire andre præparater til klinisk afprøvning, som skal kunne bruges til behandling af pollen fra træer, husstøvmider, katte og en amerikansk ukrudtsplante ved navn ragweed. Forventningen er, at de er klar i 2015-2020.

Send eller anbefal link

 

Trafikforsker: Kun syv procent billigere billetter

(11:33)

Regeringen vil bruge en halv milliard kroner på billigere billetter, men det vil kun betyde et prisfald på syv procent, hvis det skal være på landsplan.

 

S: Det bliver ikke noget slaraffenland

(11:02)

Bus- og togpassagerer skal ikke forvente sig noget slaraffenland med den halve takstmilliard, siger Socialdemokraternes trafikordfører.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Den nye prinsesse

Den nye prinsesse

D. 24. januar blev prinsesse Marie og prins Joachim forældre til en lille pige. Se alt om prinsessen her.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.