En S-SF regering ønsker forfatning for folkekirken
03. jun. 2011 07.30 IndlandHvis valget medfører et regeringsskifte, vil den nye kirkeministers første opgave være at nedsætte en kommission, der skal udarbejde en særlig forfatning for folkekirken, skriver Jyllands-Posten.
S-ordfører, Karen J. Klint, siger, at partierne vil have en moderne, selvstændig og økonomisk ansvarlig folkekirke, som f.eks. selv tager stilling til, hvor mange biskopper, præster og sogne, der skal være.
- Det er ulogisk og har aldrig været i grundlovens ånd, at Folketinget skal detaillovgive for folkekirken, siger hun.
- Vil føre til løsning af folkekirken
Også De Radikales kirkeordfører, Bente Dahl, er tilhænger af at adskille kirke og stat.
Kirkeminister Per Stig Møller vil ikke nedsætte en kommission.
Han opfordrer i stedet folkekirken til at diskutere indholdet i en kirkeforfatning, sådan som Grundloven åbner mulighed for.
Præsteforeningen frygter, at 9-10 kirkelige råd rundt om i landet, vil udtale sig om alt muligt og mod hinanden. Dermed er opløsningen af folkekirken i fuld gang, siger næstformand Peter Hedegaard.