Grønlændere står i kø for at få hjælp
26. jun. 2011 07.39 Aalborg
Opdat.: 26. jun. 2011 09.02Køen af grønlændere, som søger hjælp på Kofoeds skole i Aalborg, bliver længere og længere.
I 2009 havde skolen 90 brugere. Det tal steg sidste år til over det dobbelte, og i år har skolen allerede registreret 139 grønlændere i nød.
En social tragedie siger sektionsleder for Kofoeds Skole i Aalborg Helle Rønn.
- De står uden forsørgelse og bolig og ofte med alvorlige alkoholproblemer, når de kommer, siger Helle Rønn
Derfor er det en kæmpe udfordring for Kofoeds Skole at hjælpe grønlænderne, når tilstrømningen er så stor.
-Vi oplever, at grønlænderne må vente i op til et år, før de bliver registreret i Danmark og får sig en bolig, siger Helle Rønn.
Det er sociale problemer i Grønland, som får flere grønlændere til at forsøge lykken i Danmark.
Et stigende antal grønlændere rejser fra bygderne og ind til hovedstaden Nuuk, men her venter hjemløshed og derfor frister en tilværelse i Danmark, hvor det kan være lettere at finde en bolig.
-Men vi ser desværre, at de ofte bliver udstødte, fordi de er grønlændere, og tænker anderledes end danskere, siger sektionslederen for Kofoeds Skole i Aalborg.