Danmark flager på halv for Norge

Justitsministeriet har besluttet at gøre onsdag den 27. juli til officiel mindedag, hvor flagene går på halv.

Onsdag går flagene på halv stang på alle statens bygninger og skibe. Det oplyser justitsminister Lars Barfoed tirsdag.

Dagen er gjort til officiel mindedag i Danmark i anledning af tragedien i Norge, hvor den 32-årige Anders Breivik fredag bombede regeringsbygninger i det centrale Oslo, inden han indledte en skudmassakre i en socialdemokratisk ungdomslejr på øen Utøya. Foreløbig er dødstallet oppe på 76.

Mindehøjtidelighed i Vor Frue Kirke

I Danmark holdes der onsdag en officiel mindehøjtidelighed i Vor Frue Kirke i København.

Gudstjenesten begynder klokken 14 og overværes af dronningen, kronprinsparret, samt flere medlemmer af regeringen og Folketinget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Norges ambassadør i Danmark, Jørg Willy Bronebakk, holder mindetaler. Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, prædiker.

Kilde: Ritzau

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: