Hver tiende ansøger var ikke egnet

Efter dette års studieoptag fik 7.453 afslag på deres ansøgning til universitetsuddannelserne. Selv om antallet af afslag er lavere end sidste år, har tallet mødt kritik fra oppositionen, som mener, at regeringen bør øge optaget af studiepladser til næste år.

Ansøgninger kunne ikke bruges
En ny opgørelse fra Videnskabsministeriet viser dog, at ud af de mange afslag er 3.185 afmeldt optagelsesrunden på grund af ubrugelige ansøgninger. Det svarer til 43 procent af de ikkeoptagne ansøgere eller omkring hver tiende af alle ansøgere.

De godt 3.000 fejlslagne ansøgninger kan dække over kandidater, som ikke har de fornødne fag eller niveauer til at søge uddannelserne, deres ansøgning kan være trukket tilbage, eller ansøgerne har indleveret så mangelfulde ansøgninger, at de ikke kan behandles.

Tal kræver undersøgelse
Med andre ord ville 43 procent ikke blive optaget på uddannelsen. Også selv om der havde været studiepladser nok til dem.

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) vil have en undersøgelse af, hvad tallene dækker over.

- Det er forskellige tiltag, der skal til alt afhængig af, om størstedelen er unge, som trækker deres ansøgning tilbage, eller om de ikke har de fornødne fag til at søge ind, siger hun til Berlingske.

Hun peger på, at der også kan blive tale om en vejledningsindsats, hvis årsagen til de mange spildte ansøgninger er, at ansøgerne ikke kunne finde ud af at udfylde ansøgningerne.

Den nye opgørelse over ansøgningerne kommer som en overraskelse for forskningsordfører Rasmus Prehn (S), der mener, at det tegner et billede af en manglende vejledningsindsats over for de unge ansøgere.

- Gruppen udgør et problem. Det kunne pege i retning af, at de unge ikke bliver vejledt tilstrækkeligt i deres muligheder eller i ansøgningsprocedurerne. Det har vi ikke råd til, siger han.

Rasmus Prehn peger på, at det kunne være en mulighed at gelejde de ikke egnede ansøgere i retning af andre, lettere opnåelige studier. En løsningsmodel som forskningsordfører Jonas Dahl fra SF ser som ønskværdig.

- Når der kan være tale om, at så mange fejler i systemet, kunne det tyde på, at der var et generelt problem. Jeg mener ikke, at vi har råd til at lade så mange unge vente et år med at søge ind igen på grund af den slags fejl, siger han.

Tvivl om mangel på ekstra studiepladser
Både Rasmus Prehn og Jonas Dahl fastholder deres kritik af regeringens indsats for at oprette nye studiepladser.

Det er formand for Rektorkollegiet på de danske universiteter, Jens Oddershede, ikke enig i, når han får præsenteret de fejlslagne ansøgninger.

- I lyset af disse oplysninger er behovet for ekstra studiepladser jo næsten halveret, og det sætter diskussionen om manglende pladser i et helt andet lys, siger han.

Han mener ikke, at der er behov for at ændre på vejledningsprocedurerne.

- Hvis man er i stand til at tage en studentereksamen, er man også i stand til at læse en vejledning, som angiver, hvilke krav man skal opfylde for at komme ind på et studie, siger han.