Om få år kan danske skoleledere ikke afvise en jobsøgende udenlandsk skolelærer, selv om vedkommende slet ikke taler dansk.
Det frygter Danmarks Lærerforening (DLF) kan blive konsekvensen, hvis et nyt anerkendelsesdirektiv fra EU-Kommissionen bliver vedtaget.
- EU skal ikke blande sig i kravene til, hvor meget dansk man skal kunne for at kunne undervise i en dansk folkeskole. Det er en suveræn national afgørelse, og det er selvfølgelig noget, vi har protesteret voldsomt imod, siger Birgitte Birkvad, der er leder af leder af DLF's kontor i Bruxelles, til DR Nyheder.
Kan ende for EU-Domstolen
I dag anerkender Danmark som udgangspunkt læreruddannelser fra de andre nordiske lande, fordi både læreruddannelse og grundskole ligner hinanden. Lærere fra andre EU-lande skal søge om at få deres uddannelse helt eller delvist godkendt, skriver fagbladet Folkeskolen.
Helt konkret kan de nye lempelser på området betyde, at en lærer fra Frankrig, der ikke taler dansk, og som kun underviser i for eksempel idræt, skal ansættes på en dansk folkeskole, hvis han eller hun søger en ledig stilling.
- I visse fag har man altså en forestilling om, at man ikke skal kunne tale med ungerne, siger Birgitte Birkvad og oplyser, at et afslag til en udlænding kan ende med, at de danske myndigheder bliver slæbt for EU-Domstolen.
Ubegrundet frygt
Det danske medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S) kalder frygten for en storm i et glas vand.
- Frygten er ubegrundet, fordi forslaget ændrer ikke ved, at der er skolelederen, som har ret til at bestemme, hvem der skal ansættes på skolen. For mig at se er det helt fundementalt, at man selvfølgelig skal kunne dansk for at undervise på en dansk folkeskole, siger EU-politikeren til DR Nyheder.