preload loader
Danish Crown

Slagteriarbejdere fra andre EU-lande har krav på børnecheck - også selv om deres børn bor i hjemlandet. EU-borgere må nemlig ikke stilles ringere end danskere.

© Danish Crown

 

Skrevet af: 

 

Udlændinge får børnecheck selvom de ikke har børn i Danmark

30. jan. 2012 09.54 

Polske fædre, der arbejder på slagteriet i Horsens, får ikke bare løn fra Danish Crown.

Hver tredie måned får de også en børnecheck fra Horsens Kommune, selv om mange af dem har efterladt børnene hjemme i Polen.

Det har mange af deres danske kolleger svært ved at forstå.

- Hvis man har bosat sig i Danmark og har taget sin kone og børn med, er det klart, at man får børnepenge, når man nu betaler skat, lige som vi andre gør. Men hvis man har børn i udlandet og arbejder her, og man får børnechecks til det, virker det fuldstændigt grotesk, siger fællestillidsrepræsentant på slagteriet i Horsens, Lars Mose.

Over 500 modtagere i Østjylland
Alene i Horsens er der 177 EU-borgere, der får børnechecks til deres børn i hjemlandet. I Aarhus er det over 300, og i Randers er det 52.

Som EU-borger har de nemlig krav på sociale ydelser, når de arbejder i Danmark.

Børnechecken svinger mellem 2.600 og 4.200 kroner i kvartalet alt efter barnets alder, og man skal have boet eller arbejdet i Danmark i mindst 2 år i løbet af de sidste 10 år, før man får udbetalt det fulde beløb. Hvis man kun har været her i et halvt år, får man kun en fjerdedel af beløbet.

Arbejdsforhold trækker
Lars Mose mener, at børnechecken trods alt er så lille, at det ikke er dét, der får vores udenlandske naboer til at søge arbejde her.

- Det er den høje løn og de gode arbejdsforhold, der er på de danske arbejderpladser, der lokker dem, siger han.

Lars Mose fortæller, at mange af dem bliver noget skuffede, når de opdager, hvor meget af lønnen, der bliver trukket i skat, men der venter dem en a-ha-oplevelse.

- Når man så også skal have børnepenge og alle de andre goder, der er i Danmark, så er der en større forståelse for, at de skal betale så meget i skat, siger Lars Mose.

Selv om børnechecken bliver sendt ud af kommunerne, så er det staten, der dækker udgifterne.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR

Send eller anbefal link

 

Nordkoreanerne lider under alvorlig tørke

(13:25)

Nordkorea er ramt af en svær og lang tørkeperiode, rapporter statslige medier. Tørken øger mangel på mad.

 

To døde og en anholdt efter skuddrama i Finland

(10:15)

En 18-årig mand er anholdt i Finland efter et skuddrama, hvor to personer er døde, og syv er såret.

 

Sexvideo-sag: Ingen straf til rektor

(11:40)

Det skal ikke have konsekvenser for rektor, at elever viser en sexvideo til morgensamling. Det siger formanden for rektorforeningen Jens Boe Nielsen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Trepartsforhandlinger

Trepartsforhandlinger

Trepartsforhandlingerne er i fuld gang. Hvad går det ud på, og hvad er seneste status. Få overblik her

 

Retssagen mod Breivik

Retssagen mod Breivik

Igennem 10 uger vil sagen mod Anders Behring Breivik rulle i Norge. Følg med her.

 

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.