Bornholm ramt af snekaos
04. feb. 2012 20.03 IndlandFlere lokalveje på Bornholm er allerede først på aftenen lørdag svært fremkommelige eller lukkede.
På vejdirektoratets hjemmeside kan man dog se, at der også på hovedvejen mellem Nexø og Rønne ligger et flere centimeter tykt lag sne.
Bornholm er nemlig ligesom sidste vinter ramt af kraftige snefald, der har lammet flere områder på øen.
Og Bornholm har endnu engang en snerekord. Indtil videre lyder den på 13 centimeter - det er der kun målt tre andre steder i landet, skriver Bornholms Tidende.
Endnu mere sne på vej
DMI har udsendt et varsel for øen om endnu mere og kraftigere snefald.
- På Bornholm er der i aften fortsat risiko for kraftige snebyger, hvor der kan komme mellem 10 og 20 centimeter sne. Vinden bliver jævn eller frisk fra nord og nordøst, så der er derfor også risiko for snefygning, lyder det fra vagthavende meterolog Michael Skelbæk.
De store veje på øen blev kun ryddet indtil klokken 18, derefter sker der ikke mere på den front før klokken fire søndag morgen, melder Bornholmske medier.
Har du billeder af snevejret på Bornholm, så send dem til DR på 1212@dr.dk