Arbejdsløse er ikke dovne

Myten om den arbejdsløse dovne hund, der sidder foran fjernsynet dagen lang holder ikke.

Tre ud af fire kommuner afviser myten
Syv ud af ti kommuner afviser, at arbejdsløse er dovne, viser en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt 59 kommuner ud af 98 adspurgte. Heriblandt de ti største kommuner på nær Odense.

- Ud fra de oplevelser jeg har i vores kommune er der ingen sammenhæng mellem arbejdsløshed og dovenskab, siger Kenneth Christensen, som er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre Kommune.

Svært ved identifikation
Men han bemærker, at der i Hvidovre Kommune er en gruppe blandt de arbejdsløse, som bruger særlig lang tid på at komme tilbage i arbejde.

- Det er ikke fordi, at de er dovne, det er fordi, at de har svært ved at identificere sig med at være på en arbejdsplads. De har været for lang tid væk fra arbejdsmarkedet, siger han.

Det er især mediestormen om kontanthjælpsmodtageren Carina, der har givet ny næring til historier om det magelige liv som kontanthjælpsmodtager.

Carina-debatten fik to effekter
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (RV) mener, at der er to effekter af Carina debatten set fra en arbejdsløs' synspunkt.

- Den har motiveret de arbejdsløse til ikke at blive identificeret med en, der er doven, siger hun til Avisen.dk.

- Den anden side af sagen er, at der er mange, som føler sig  stigmatiseret af debatten om Carina. De har dårlig samvittighed over ikke at være i job, selvom vi taler om personer, der har søgt mellem 100 og 150 jobs, siger hun.

Ledige er motiverede
At de fleste arbejdsløse er motiverede til at arbejde kan de nikke genkendende til i flere andre kommuner.

Inger Nielsen, som er formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i Fredericia Kommune mener "slet ikke", at dovenskab er årsag til, at der er arbejdsløse i hendes kommune.

Men hun lægger heller ikke skjul på, at der altid vil være nogle dårlige eksempler.

- Jeg vil ikke kalde det dovenskab, men nogle mennesker har nogle overførselsindkomster, hvor de vil få færre penge, hvis de begynder at arbejde. Og det kan godt virke demotiverende, forklarer Inger Nielsen.

Knæk på selvtilliden
Nogle af dem ender helt uden for arbejdsmarkedet i længere perioder. Det kan der være en god grund til, mener Kenneth Christensen fra Hvidovre:

- Dem, der får det største knæk på selvtilliden, når de ryger på kontanthjælp, er mennesker, der ikke har været medlem af en a-kasse. For de ved, at de rent statusmæssigt ikke kan komme længere ud, forklarer han.