preload loader
KONTANTHJAELP

Afdrag på et hus eller en høj husleje må ikke stå i vejen for, at unge arbejdsløse går i gang med en uddannelse, mener beskæftigelsesministeren.

 

Lagt på af: 

 

Kontant krav til unge om uddannelse

19. feb. 2012 00.01 Indland

Afdrag på et hus eller en høj husleje må ikke stå i vejen for, at unge arbejdsløse går i gang med en uddannelse. Det slår beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fast i et debatindlæg i Politiken søndag.

Dermed løfter hun en flig af sløret for, hvad der er i vente for unge kontanthjælpsmodtagere med den reform af området, regeringen vil fremlægge inden sommerferien - og som sammen med resten af reformen af overførselsindkomster som førtidspension og fleksjob er blevet set som lakmusprøve for, om regeringens politik er en succes eller en fiasko.

Unge skal bo billigere
Beskæftigelsesministeren fremlægger først senere den konkrete reform af kontanthjælpssystemet, men hun vil gerne diskutere, hvad der må stå i vejen for, at unge, ufaglærte arbejdsløse får sig en uddannelse. Og det kan ifølge ministeren for eksempel være en ejerbolig.

- Hvis unge bor for dyrt til at tage en uddannelse, låser de sig fast, og man kan spørge, om det er solidaritet, at vi som samfund bakker op om et boligvalg, selv om vi ved, at det er en udsigtsløs vej at gå, eller det i virkeligheden er mere solidarisk at sige, at de skal i gang med en uddannelse, siger Mette Frederiksen til Politiken.

Hun understreger, at hun taler om unge, som ikke har andre problemer end ledighed. Eksemplet kommer fra en ung kvinde, som skrev til ministeren, at hun syntes, at tankerne om, at unge skal tage en uddannelse, var helt rigtige, det gjaldt bare ikke hende selv, da hun har for høje boligudgifter, fordi hun har købt hus.

Tæt på plet
Ideen om at presse unge til at komme af med en dyr bolig for at få dem i uddannelse er ifølge næstformand i fagforeningen 3F, Johnny Skovengaard "ikke ramt helt ved siden af skiven", selv om han hellere så, at man motiverer folk.

- Det er udansk, hvis det bliver et hårdt valg, at man skal af med et hus, en ejerlejlighed eller en andelsbolig, fordi det er et krav, at man tager en uddannelse. Men selvfølgelig er der en gruppe med få kvalifikationer, som skal hjælpes til at tage en uddannelse, siger Johnny Skovengaard.

Desuden mener han, at der allerede i dag er mange redskaber i beskæftigelsessystemet, som presser arbejdsløse til at være aktive. For eksempel de mange sanktionsmuligheder, hvor arbejdsløse bliver trukket i kontanthjælp, hvis de for eksempel ikke dukker op til samtaler, kurser eller til aktivering.

Ejerboliger ikke største problem
Bettina Post, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening, mener ikke, at dyre ejerboliger er kontanthjælpsmodtagernes største problem - det er oftere det, at de bliver sat ud af deres lejelejligheder. Desuden tvivler hun på, at tvang virker.

- Naturligvis kan man presse folk så meget, at de vælger at tage en uddannelse. Men vi kan ikke tvinge dem til at være motiverede, siger Bettina Post.

Hun frygter, at uddannelsesinstitutionerne ikke er gearet til at tage imod unge, som slet ikke er indstillet på uddannelse.

/ritzau/

Send eller anbefal link

 

Breiviksagen: Dommerne kritiserer retsmedicinere

(14:14)

I et opsigtsvækkende brev beder dommerne i Breiviksagen Norges retsmedicinske kommision klargøre, om den sidste psykiatriske rapport er godkendt eller ej.

 

Amagermandens søn dømt for hæleri

(14:22)

60 dages betinget fængsel. Det får Amagermandens søn for at opbevare voldtægts-smykker for sin far.

 

Rekordlav rente til boligejerne

(11:18)

Danske boligejere kan nu for første gang nogensinde tegne et 15-årigt, fastforrentet boliglån til kun 2 procent i rente.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Prinsessedåb

Prinsessedåb

Prinsesse Athena Marguerite Françoise Marie. Sådan blev navnet, da Joachim og Maries lille datter blev døbt i Møgeltønder kirke

 

Retssagen mod Breivik

Retssagen mod Breivik

Igennem 10 uger vil sagen mod Anders Behring Breivik rulle i Norge. Følg med her.

 

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.