Claus Meyer forsvarer ansættelse af voldsmand

Tv-kokken Claus Meyer har skrevet et åbent brev til Marlene Duus, som i en kronik i Politiken undrer sig over, at han kan ansætte den mand, som smadrede hendes liv.

Læs hans brev her:

Kære Marlene Duus,
 
Jeg har med stor smerte læst din kronik. Mit største ønske er, at jeg var i stand til skrue tiden tilbage og forhindre det fuldstændigt urimelige, som er sket.
 
Jeg forstår din frustration over, at du føler dig ladt i stikken af et system, hvor gerningsmanden får et arbejde, og du ikke kan blive omskolet, fordi forskellige offentlige instanser og læger ikke kan blive enige. Det er helt uacceptabelt i forhold til din situation.
 
Du spørger, om jeg forstår, at du føler dig ydmyget og straffet af voldsmandens skæbne. Det gør jeg utvetydigt. Du spørger, om jeg tænker på mine tre døtre, når jeg hører din historie. Det kan jeg kun svare bekræftende til. Som far til tre piger på henholdsvis 6, 9 og 15 år, kan jeg ikke åbne en avis og læse om den seneste voldtægt eller voldsforbrydelse uden at tænke på, hvor sorgløse og hvor lidt forberedte de er på de ting, der foregår i samfundet og som aldrig burde ske.
 
Den beskedne indsats jeg gør i forhold til mennesker, der har begået kriminalitet, gør jeg først og fremmest for at forhindre ny kriminalitet. For at forhindre, at der bliver flere ofre.  Tallene viser, at godt hver tredje af alle, der har modtaget en betinget dom begår ny kriminalitet.
 
Hverken i dette tilfælde eller i forhold til de indsatte på den madskole jeg har startet i Statsfængslet i Vridsløselille, har jeg haft nogen indsigt i den enkelte dømtes sag udover, hvad den indsatte selv har ønsket at fortælle mig. På den måde kan du have ret i, at jeg slipper for at skulle gøre mig til dommer over hvem, der fortjener resocialisering og hvem der ikke gør.  
 
Domstolene udmåler straffen, kriminalforsorgen fuldbyrder den. Det område vi her beskæftiger os med, hvor vi overhovedet har muligheden for det, det er resocialisering. At række en hånd til et menneske, der har begået noget kriminelt, som har udstået sin straf, og som har svært ved i samfundet at få en chance mere. Vi håber hermed, at vi som virksomhed bidrager til den samfundsopgave det er at forsøge at begrænse kriminalitet, fremadrettet.
 
I dette tilfælde har eleven fået sin elevplads, fordi han var den fagligt mest kvalificerede til den elevplads, han har fået. Det havde været langt nemmere for os at give elevpladsen til en mindre kvalificeret med en ren straffeattest.
 
Vi er os smerteligt bevidst, at intet af det vi gør, er i stand til at lindre ofrenes sorg.
 
Claus Meyer

Er det rimeligt?, spurgte hun
Anledningen til Claus Meyers brev er en kronik i Politiken i dag, hvor Marlene Duus spørger, om det er rimeligt, at den mand, der for tre år siden smadrede hendes liv, hendes ansigt og hendes tænder med et jernrør og smed hende ud af et vindue fra 3. sal, har fået en læreplads hos tv-kokken.

Manden var hendes eks-kæreste, han blev idømt seks års fængsel, men i dag tre år senere, er han altså ude og kommet i lære hos Claus Meyer.

Læs også:  Slog kvinde med jernstand inden fald

Læs også:  Seks år for at skubbe kvinde ud fra 3. sal

Marlene Duus peger på et stort dilemma. For når man har udstået sin straf, så skal man efter retssamfundets opfattelse have mulighed for at resocialisere sig. Men er det at træde over voldsofferets grænser? Og hvor går grænsen, hvad mener du?

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR