preload loader
Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Der er flere mørke pletter i rapport om PET, som Justitsministeriet har frigivet.

© DR

 

Skrevet af: 

 

PET tjekket af kontrollører

22. feb. 2012 12.29 Indland Opdat.: 22. feb. 2012 12.37

- Tilfredsstillende. Sådan lyder bedømmelsen af Politiets Efterretningstjeneste fra et særligt kontrolorgan, der tjekker blandt andet registreringer af borgere.

Karakteren kan læses i en hidtil hemmeligholdt rapport fra Wamberg-udvalget, der står for kontrollen.

For første gang har Justitsministeriet indvilget i at afklassificere udvalgets arbejde og har besluttet at give Ritzau aktindsigt i en ni sider lang rapport om PET's arbejde i 2010.

Mørkepletter
Ministeriet har dog fjernet en række faktuelle oplysninger, og derfor er der en del mørke pletter i den frigive version.

For eksempel vil ministeriet og PET ikke fortælle offentligheden om, hvor mange borgere der står opført i efterretningstjenestens registre.

Også antallet af nye registreringer af danske statsborgere, virksomheder og organisationer og af herboende udlændinge er streget over.

De fire medlemmer af Wamberg-udvalget har vurderet samtlige nye registreringer, står der i rapporten.

Uden dommerkendelse
Om udvalget i noget tilfælde har sagt nej til PET's ønsker om registrering, fremgår ikke.

- Det er ikke tilfældigt, at der ikke er oplyst noget om dette. Vi følger den linje, man har fulgt i alle årene, siger udvalgets formand, advokat Oluf Engell.

Med terrorpakken fra 2006 fik PET ret til at skaffe følsomme personoplysninger fra kommuner, sygehuse og andre offentlige myndigheder - og vel at mærke uden dommerkendelse.

Rapporten afslører, at PET har benyttet sig af muligheden. Antallet af tilfælde er dog mørkelagt.

Justitsministeriet begrunder overstregningerne i rapporten med, at det er nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed. Også hensynet til opklaringen af forbrydelser indgår som argument.

Enkelte faktuelle oplysninger har ministeriet dog besluttet at frigive:

For eksempel, at PET ved udgangen af 2009 havde 23 såkaldte støttedatabaser i sving. Og at tre nye databaser blev godkendt i 2010. Det betyder, at der var et tilsvarende antal efterforskninger.

Desuden videregav PET i 2010 i ni tilfælde belastende personoplysninger til andre myndigheder.

/ritzau/

Send eller anbefal link

 

Svenske Skyways går i dag konkurs

(07:35)

Svenske Skyways Express har standset betalingerne og begærer sig senere i dag konkurs. Selskabet havde samme ejere som Cimber Sterling.

 

Professor: Regeringen kan lovgive om helligdage

(06:45)

Ret beset har hverken fagbevægelse eller arbejdsgiver noget at skulle have sagt i sagen om de omstridte helligdage.

 

Politikere ved for lidt om karakterforskel

(08:36)

Folketingets uddannelsesordfører efterlyser mere viden om, hvorfor der er en karakterforskel på 3 på landets bund- og topgymnasier.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Prinsessedåb

Prinsessedåb

Prinsesse Athena Marguerite Françoise Marie. Sådan blev navnet, da Joachim og Maries lille datter blev døbt i Møgeltønder kirke

 

Retssagen mod Breivik

Retssagen mod Breivik

Igennem 10 uger vil sagen mod Anders Behring Breivik rulle i Norge. Følg med her.

 

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.