Sag på vej mod topofficerer om Irakfanger

Tjenestemandssag er på vej mod fem officerer for at føre Folketinget bag lyset i sag om antallet af Irakfanger

Alt peger i retning af, at der er en tjenestemandssag på vej mod fem topofficerer som følge af den kontroversielle sag om antallet af krigsfanger, der var tilbageholdt af danske soldater under Irakkrigen. Det erfarer både Berlingskes og Politikens netaviser.

Ifølge de to medier er de fem officerer mistænkt for at have medvirket til et bevidst forsøg på at føre Folketinget bag lyset i sagen.

De er mistænkt for at skjule eller have medvirket til at skjule sandheden om antallet af krigsfanger.

Tjensteligt forhør på vej

Blandt de fem er angiveligt generalløjtnant Poul Kiærskou, der er tidligere chef for Hærens Operative Kommando og nuværende dansk repræsentant ved Natos militærkomité, samt chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam.

- Jeg kan bekræfte, at Forsvarsministeriet vil indlede et tjenstligt forhør mod fem højtstående officerer i sagen.

- Andet kan jeg ikke sige om sagen. Det er for tidligt, siger advokat Torben Koch, der repræsenterer officerernes forening, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, til b.dk.

198 var mere end 500

Hele sagen tager sit udgangspunkt i et svar, tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) gav Folketinget i 2007. Han fortalte, at danske soldater havde tilbageholdt 198 fanger under krigen i Irak, men det rigtige antal var mindst 500.

Søren Gade tilføjede, at der kan være "usikkerheder i den samlede opgørelse", men at man har vurderet, at "opgørelsesmetoden giver et korrekt billede af omfanget af tilbageholdte".

Notat i papkasse

Siden blev et notat fundet i en papkasse, og det afslørede, at der i militæret angiveligt blev givet ordre om at underdrive antallet af dansk tilfangetagne irakere i 2007.

Papkassenotatet er udateret og indeholder ikke navne eller afsender, og blev først fundet i 2011, da en særlig task force i Forsvarsministeriet gik gang med at kortlægge, hvor mange fanger de danske soldater tog.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ifølge b.dk ikke at sige noget, fordi han ikke kommenterer personalesager.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ifølge b.dk ikke at sige noget, fordi han ikke kommenterer personalesager.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: