Den sidste tigerunge i Odense Zoo er død

Den sidste sibiriske tigerunge i Odense Zoo er død. Det oplyser den zoologiske have på hjemmesiden.

Den sidste af tre sibiriske tigerunge i Odense Zoo er død. Det oplyser den zoologiske have på hjemmesiden.

Ifølge zoolog Bjarne Klausen holdt tigermoderen op med at vise interesse for den sidste killing, og derfor klarede den det ikke.

- De to første killinger døde antageligt, fordi tigermoderen lagde sig på dem. Det er meget almindeligt, at situationen for en førstegangs-fødende er svær, siger han.

Skal lære at være mor

- Mange kender sikkert situationen fra deres huskatte. En kat skal lære at være mor, og at det ikke går godt første gang, betyder ofte, at katten præcist ved, hvordan den skal klare opgaven næste gang, siger Bjarne Klausen.

Odense Zoo afviser at personalet kan tage ungerne væk fra moderen for at redde deres liv.

- Vi vil aldrig gå ind og blande os i det. Hvis vi tager killingerne væk fra deres mor, vil vi sikkert få fysisk sunde tigere ud af det, men psykisk vil de få det svært, og de vil antageligt ikke kunne omgås andre tigere senere i livet. Den situation ønsker vi ikke, siger han.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: