Sådan tackler du dit barns onani

Ja, det er rigtigt nok, selv små børn kan sagtens finde på at onanere. Men hvordan skal man som forældre forholde sig til det?

Hvordan forholder man sig som forælder, lærer eller pædagog, hvis man har at gøre med et barn, der gnubber sig i skridtet, eller op ad borde, stole eller puder i noget, der minder om en seksuel akt? Vi har spurgt sexolog Inge-Lise Bielecki om, hvad man stiller op med et barn, der onanerer for meget... og for offentligt.

Ja, det er rigtigt nok, selv små børn kan sagtens finde på at onanere. Det sker slet ikke så sjældent endda, og det er noget, der kan give de voksne røde kinder. Men gør det noget?

Vi er udstyret med en seksualrefleks lige fra fødslen, men vi er ikke udstyret med en viden om, hvordan man stimulerer den.

- Nogle børn opdager deres seksualitet på et tidspunkt, når de rører ved sig selv, hvis det for eksempel pludselig klør i tissekonen, og de klør igen. Eller de bare er nysgerrige og går på opdagelse, forklarer Inge-Lise Bielecki.

- Det er lettere for drenge, som har en mere synlig reaktion. Nogle opdager først den seksuelle reaktion, når de er voksne, og en anden rører ved dem.

Lad dem endelig lege i fred

Fra 2-3 års alderen bliver det mere almindeligt, at børnene kan finde på at stimulere sig selv, fx mens de er i bad. Og selv så små børn kan altså også få orgasme. Jo ældre børn, jo mere almindeligt er det, at de opdager lystfølelsen og det, at det kan være rart at stimulere sig selv.

Og det skal man endelig ikke tage fra dem eller forbyde dem:

- Man skal endelig lade børn lege de seksuelle lege i fred. Det er der, de mærker seksualiteten og bliver klar over, at de har den, og det er helt normalt. Hvis de opdrages med, at det er fy fy og skamme, så mister de fornemmelsen for, hvad de selv kan lide og ikke lide.

Inge-Lise Bielecki har været inde og rådgive om børn, der stimulerede sig selv ofte og meget offentligt i skolen. Eller et barn, der så ud som om hun havde mavekrampe, men som onanerede i bleen.

- Problemet kan være, at børn godt kan mærke, at det er rart at stimulere sig selv, men at de ikke ved, hvordan man så at sige gør sig færdig. Og hvis de så går rundt og stimulerer sig selv til et punkt, hvor de er ophidsede og har røde kinder, men ikke har opnået orgasme, så kan de sådan set blive ved og ved med det i uendelig lang tid.

- Og hvis man så ydermere går ind og afbryder dem i handlingen, så kan de blive meget fustrerede og aggressive.

Giv det ikke negativ opmærksomhed

Derfor skal man tage en stille og rolig snak om det, hvis man har et barn, der er begyndt at onanere meget tydeligt og meget offentligt, så det bliver et problem for omgivelserne, siger hun.

- Man skal sætte sig ned med barnet og tage en snak, der passer med den alder, barnet nu har, og forklare barnet, hvordan tingene hænger sammen. Selv små børn kan godt forstå, hvis man fx forklarer dem, at der er forskellige huller med forskellige formål, altså et tissehul, et afføringshul og et baby-hul.

- Og de kan også godt forstå, hvis man forklarer dem, at når de rører ved sig selv, så er det noget helt normalt, som de fleste mennesker gør, men at de skal gøre det, når de er alene. Ikke foran alle andre på skolen eller i S-toget. Man skal ikke give deres onani negativ opmærksomhed eller give dem indtryk af, at det er noget forkert eller skamfuldt, for så kan de få et forkert forhold til sex.

- Og hvis de har det sådan, at de konstant stimulerer sig selv og får røde kinder, men aldrig rigtig får gjort arbejdet færdigt, så kan man blive nødt til at fortælle dem det også, og måske endda give det råd om, hvordan man kan gøre, for at gøre det færdigt.

  • Hvis du bemærker, at barnet stimulerer sig selv, så lad være med at afbryde det, lad barnet - eller børnene, for det kan også være noget som to eller flere børn leger sammen - passe sig selv.
  • Hvis det foregår alt for offentligt og er et problem for omgivelserne, så sæt dig ned med barnet og fortæl det stille og roligt, at det er en ganske naturlig ting, som det har gang i, men at det er noget, som man skal gøre, når man er alene, fordi det kan virke overvældende eller stødende på andre mennesker at se på det.
  • Hvis barnet har svært ved at gøre sig færdigt og går rundt og stimulerer sig konstant, så fortæl barnet, at den behagelige følelse, som det har, ikke er en tilstand man går rundt i konstant. Det skal gøres færdigt. Måske kan du blive nødt til at give gode råd om, hvordan man kan gøre det. Enten med bruseren, med en pude, med hånden, eller hvad det nu ellers kan være.
  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: