Nyt kort i iPhonen guider dig på motorveje der ikke eksisterer og sletter byer

Vi har fået masser af henvendelser om fejl på det nye kort på iPhonen. Se dem her - og hvad du skal gøre.

Når du opdaterer noget elektronik, forventer du, at det bliver bedre.

Det gælder bare ikke opdateringen af kortet på Apples iPhone.

Tidligere var kortet leveret af Google. I den opdatering (fra iOS5 til iOS6) som mange ejere af iPhones fik torsdag morgen, var Google-kortet skiftet ud med Apples eget kort.

Teknologibloggen Techcrunch, har skrevet om store problemer - blandt andet omkring Berlin. Hvor hele byen nu ligger i Schöneiche.

Og Dublin har fået en ny lufthavn, da byen har en park der hedder "Airfield Park". Den park har Apple valgt at gøre til en lufthavn...

Fruens bøge over alt

Inspireret af Techcrunch, spurgte jeg på Twitter, om der var nogle der kendte til danske problemer. Det var der:

Tårnby er f.eks. rykket ud på Saltholm, beretter @greew.

I Odense er mange parker og grønne områder placeret på adressen "Fruens Bøge", fortæller @jacobmandersen.

Skulle du køre på Apples version af Storebæltsbroen i 3D, ville det blive en lidt bølget køretur, viser billedet fra @Loiborg.

Brugeren @AndersLoretsen oplever, at det kan være lidt svært at finde vej - når der ligger skyer på kortet.

Odder på en ø

Har du lyst til en øl på Det gyldne Krus i Grenå, så skal vide, hvor det ligger, for som billedet fra @udkantsadam viser, så er det placeret et godt stykke fra Grenå.

Og @ashansen sidder ude i vandet, når han er på arbejde (i hvert fald i følge Apple).

Bor du i Odder, ja så mener Apple du bor på en ø. Det beretter @SyntopiaDK.

Du kan se alle billederne i billedserien på artiklen her. Eller se dem i stor version, hvis du klikker på linket i bunden af artiklen.

Kender du til nogle danske eksempler? Så send dem gerne på ladn@dr.dk eller via Twitter.

Til Herning via motorvej der åbner i 2016

Opdateret fredag kl. 11.06: Vi er blevet tippet om mange flere fejl, siden artiklen blev lagt på dr.dk i går:

- Kongens Have er blevet til Rosenborg slotshave.

- Odense skovhus-kvarter kan ikke ses pga. skyer, og det samme problem er der mange steder i Aalborg.

- Isefjorden hedder både Østersøen og Skagerak.

- Frederiksberg slot har fået status som "hotel".

- Skal du fra Aarhus til Herning, bliver du guidet via en motorvej der først åbner i 2016.

- Byen Hou, hvorfra man sejler til Tunø, eksisterer ikke

Hvad skal du gøre?

Du kan selvfølgelig vente, til at Apple får opdateret kortet. Ellers kan du bruge en af de mange alternative korttjenster.

F.eks. Google, Krak, Bing, Open Street Map

Eller du kan gå ned i den lokale boghandel og købe en kort på papir.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: