Maria startede sin private kræftindsamling

Stadig flere danskere laver deres private indsamlinger. I sidste uge gjalt det Knæk Cancer, i hele november gælder det prostatakræft.

Flere store velgørende organisationer har succes med at lade private starte deres egne indsamlinger. I sidste uge lavede næsten 800 mennesker deres egne privat indsamling til Knæk Cancer-indsamlingen.

En af dem, der følte, at hun måtte gøre mere end et sms-bidrag, er 32-årige Maria Norup Hertz fra København.

Maria er hver anden måned en tur forbi Rigshospitalet til et rutinetjek, fordi hun har myelomatose - også kaldet knoglemarvscancer.

Fine blodprøver

Denne gang er beskeden heldigvis god, lige som den har været de sidste mange gange. Lægen konstaterer, at blodprøverne er fine og fuldstændigt uændrede.

Marias egen historie var baggrunden var for, at hun var en af de knap 800, der valgte at starte deres egen private indsamlinger i forbindelse med Knæk Cancer, som TV2 og Kræftens Bekæmpelses stod bag.

- Jeg synes, at jeg er forpligtet til at fortælle min historie. Og når jeg kan gøre en forskel i en indsamling, så synes jeg også, at jeg skal det, siger Maria Norup Hertz.

Boost, energi og kærlighed

Hendes indsamling endte med at give over 20.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Personligt har Maria også fået noget tilbage: - Jeg har virkelig fået et boost, en energi og følt en støtte og kærlighed, som har været virkelig overvældende.

Movember er navnet på en anden privat indsamling, hvor mænd gror et overskæg og samler ind til prostatakræft.

Skuespiller David Dencik, der er kendt som den pågående nabo i tv-serien Lykke, har ladet fuldskægget falde til fordel for en moustache.

Moustache og november

Barberingen bliver optaget til en støttevideo, der skal opfordre andre mænd til lade overskægget gro og lave en indsamlingsprofil på Movembers hjemmeside.

Det gjorde over 7500 danskere, da den verdensomspændende organisation Movember sidste år havde debut i Danmark. Movember er en sammentrækning af moustache og november.

For David Dencik er sagen klar: - Når der ikke skal mere til, så ville jeg da være et skarn, hvis jeg ikke stillede op til det, siger han.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: