Dr.dk's brugere: Vi gider ikke H&M

Efter det i sidste uge kom frem, at H&M behandler deres ansatte i Cambodja dårligt, vil flere af dr.dk's brugere nu droppe tøjkæden.

Først lød der protester i Sverige. Og så boykottere flere norske modebloggere den svenske tøjgigant H&M. Og i dag meddelte den norske ligestillingsminister, at hun ville holde krisemøde med H&M om tøjkoncernens behandling af ansatte i Cambodja.

Det skete efter, at svensk TV4 i sidste uge kunne fortælle, at den tøjgigantens ansatte i Cambodja arbejder for mellem to og tre kroner i timen, og at de nogle gange arbejder til de besvimer.

Dr.dk's brugere raser

Og nu er debatten også rykket til dr.dk, hvor brugerne er forargede over de ansattes arbejdsforhold.

- Boykot dette svinske foretagende. Sætter aldrig mine ben hos Hennes & Mauritz igen, skriver Kim Houmøller.

Og han er ikke den eneste, der raser over H&M.

- Det er noget forbandet svineri kun at betale 2 - 3 kroner i timen, men det foregår i mange lande bl.a. også Tanzania, skriver Søren Poulsen.

Nej tak til H&M

Det er medlidenheden med de ansatte, der får folk til at reagere:

- Nej tak til H&M, det er jo forfærdeligt, og de tjener kassen, så hvorfor udnytte folk der i forvejen har det svært og arbejder så hårdt kun for at få brød på bordet til deres børn eller familie, skriver Inaam Freijeh.

Udmeldingerne kommer ovenpå, at den norske ligestillingsminister Inga Marte Thorkildsen meldte ud, at hun ville holde krisemøde med H&M og andre tøjkoncerner ovenpå afsløringen.

- Jeg vil gerne vide mere om, hvad H&M gør for at forbedre forholdene for medarbejderne, siger hun.

Bloggere boykottede

I sidste uge opfordrede en af Norges største modebloggere Elise Gabrielsen.

- Det har jeg ikke samvittighed til. Og jeg synes heller ikke andre, bør gøre det, sagde hun til minmote.no.

I Danmark valgt bloggerne ikke at boykotte H&M, men dokumentaren gav blogger Kia Møller stof til eftertanke:

- Jeg vil lægge lidt mere mærke til, om der står made in Cambodja i nakken, siger Kia Møller, der også er talsperson for det danske blogger-forum Bloggers Delight.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: