Danskerne skal have madresterne med hjem

Det er nu muligt at få en doggybag med hjem på en række restauranter.

Danskerne vil gerne have en doggybag med hjem. Bare det er tjeneren der foreslår det.

Det viser en undersøgelse som forbrugerbevægelsen "Stop Spild af Mad" gennemførte i samarbejde med Gallup. Og nu gør netop " Stop Spild af Mad" noget ved sagen i samarbejde med fødevarevirksomheden Unilever Food Solutions. Fra i dag vil kunderne nemlig blive tilbudt en doggybag på en række restauranter over hele landet.

- Undersøgelser viser, at det stadig er tabu-belagt at spørge efter en doggybag, når man har været ude og spise. Det, synes man, er lidt pinligt, men bliver man spurgt af tjenerne, vil størstedelen af danskerne sige ja tak. Derfor er det vigtigt at tjenerne gør det aktivt, siger Unilevers marketingschef Stine Hansen.

Mindre madspild

Unilever gik ind i projektet, efter de havde set Selina Jull fra " Stop Spild af Mad" i Aftenshowet i sommer. Og Selina Juul håber, at restauranternes tilbud vil være med til at begrænse madspildet:

-140.000 ton mad bliver smidt ud fra restauranter, kantiner og storkøkkener. Vi ved ikke hvor meget, det vil reducere, men håber, det vil sætte fokus på madspild og hjælpe kunderne til at undgå det, siger Selina Juul.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: