10.000 job kunne ikke besættes

En stikprøveundersøgelse viser, at virksomhederne i efteråret ikke kunne få de rette folk til små 10.000 job

Ledigheden stiger. Men det gør også antallet af job, som virksomhederne ikke kan få besat, skriver Jyllandsposten.

En stikprøveundersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i efteråret viser, at små 10.000 job ikke var til at besætte for virksomhederne. Jobbene var inden for brancher som bygge- og anlæg, rengøring og butiksområdet. Blandt faglærte var der f.eks. brug for tømrere, murere og kokke.

En halv undersøgelse

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvordan jobbene blev formidlet - om virksomhederne f.eks. brugte de kommunale jobcentre.

Og den slags halve undersøgelser er tæt på landsskadelig virksomhed, fordi de giver debatten en slagside, mener direktør Verner Sand Kirk fra A-kassernes Samvirke, .

Skal undersøges til bunds

- Det er nødvendigt at komme til bunds og få fulgt op for at finde ud, hvad der gik galt. Kender virksomheden ikke jobnet, eller er det jobcentrene, som ikke er opsøgende nok, spørger han.

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Bach Mortensen vil til bunds i, om svigtet foregår i jobcentrene, i a-kasserne eller begge steder, siger han.

Tankevækkende

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kalder undersøgelsen "tankevækkende og paradoksal".

- Det er grundlæggende problematisk, at vi med så mange langtidsledige samtidig må opleve, at virksomheder ikke kan få besat job. Det kan ikke gradbøjes, siger hun.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: