Rigsrevisionen arbejder som bekendt for at staten forvaltes effektivt og uden unødig ødselhed.
Men når julen nærmer sig, kan Rigsrevisionens ansatte i arbejdstiden tage hjem og bage julekager, skriver Jyllandsposten.
Gammel tradition
Rigsrevisionens tradition for en bagefridag ville - hvis den fandtes i andre dele af statsforvaltningen - blive påtalt. Men i Rigsrevisionen har traditionen rødder helt tilbage til 1978 - ikke som en officiel fridag, men som en praksis som et flertal af de ansatte nok benytter sig af, skønner afdelingschef i Rigsrevisionen Bo Brabrand.
Skal drøftes i samarbejdsudvalget
Den ny rigsrevisor Lone Strøm blev opmærksom på bagefridagen op mod jul. Nu vil hun have den drøftet i Rigsrevisionens samarbejdsudvalg.