Politiet rydder hashlager på Christiania. Fem mænd anholdt

Politiet slog onsdag til mod et hashlager på Christiania og anholdt fem mænd. Den ene fremstilles i grundlovsforhør torsdag.

Københavns Politi blev mødt af flasker og sten, da politiets særlige enhed Task Force Pusherstreet gik ind på Christiania og slog til mod et hashlager i den nordlige ende af fristaden. Fem personer blev anholdt.

- Mens politiet blev angrebet af sten og flasker, lykkedes det én af de fem anholdte at vriste sig fri og undslippe. Vi kender ham, så hvis ikke han selv melder sig, kan han forvente et snarligt besøg af os, når vi finder en passende anledning til at samle ham op, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen.

30 kilo hash beslaglagt

En af de anholdte, en 38-årig mand, fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Københavns Byret for at have været i besiddelse af 15 kilo hash og over 15 kilo skunk samt over hundrede hashkager.

Desuden blev der beslaglagt 8000 kroner, en kniv og en totenschlæger under aktionen.

Anklagemyndigheden har begæret lukkede døre.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: