På en ekstraordinær kongres tirsdag i Bella Center ved København fremlægger Danmarks Lærerforening sit forslag til en folkeskolereform. Her kan du læse lærernes forslag med udgangspunkt i foreningens udspil 'Sammen gør vi en god skole bedre'.
- Vi kommer ikke med færdige løsninger, men vi håber, at oplægget kan bidrage til en konstruktiv debat om reformen på såvel Christiansborg som på landets skoler og i den brede offentlighed, skriver Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen i forordet til den 44 sider lange rapport.
Her er lærernes forslag til at gøre en god skole bedre:
Mere sammenhængende undervisning og øget undervisning:
Slut med den lektionsopdelte undervisning, som vi kender det i dag.
Ingen fastlagte frikvarterer - pauser skal falde naturligt i forhold til undervisningen.
Denne form for flydende undervisning vil fx give 28 timer og 30 minutters undervisning til en elev i 6. klasse om ugen.
Lærerne skal undervise fem sammenhængende klokketimer pr. dag, altså 25 timer om ugen.
Skemaer skal laves for en periode, således at der er mulighed for at have en hel dag med fx dansk og billedkunst - for mere fordybelse.
LÆS HELE Lærerforeningens udspil her
Undervisningen kan foregå på tværs af fag, opdelt i temaer, så elevernes interesser også kan inddrages.
Undervisningen skal være afvekslende, så der skiftes mellem stilsiddende aktiviteter og bevægelse.
Fri organisering af skoledagen, så eleverne fx holder frokostpause på skift.
Øget elevinddragelse - fx undervisning, der bygger på elevernes egne interesser. Det giver mere motiverede elever og en mere demokratisk og åben skole.
Ledelse og samarbejde:
Ledelsen og lærerteam skal mødes regelmæssigt og diskutere de enkelte klassers læring.
Ledelsen kan være med til at optimere dette ved fx at observere og deltage i en undervisningstime.
Bibliotikarfunktion og vejledning kan være en del af lærernes undervisningstimer.
Læs også Lærer om udspil: Mere undervisning er ikke for elevernes skyld
Lærerne får tildelt aktivitetstimer, der kan bruges til fx lektiecafe, elevsamtaler, udflugter, lejrskoler, bevægelse, at lærere deltager i hinandens undervisning.
De enkelte skoler planlægger selv disse aktivitetstimer.
Fagligt løft:
Der skal etableres et forpligtende samarbejde mellem forskere, politikere og lærere, som kan lave en målrettet indsats på de områder, der bliver prioriteret som afgørende for folkeskolens udvikling.
Faget 'iværksætter' kan med fordel inddrages i undervisningen på flere klassetrin end kun 10. klasse. Dermed kan eleverne lære nyt om arbejdsmarkedet og samfundet allerede tidligere.
Læringskonsulenter:
Der bør være læringskonsulenter, der er lærere og ledere, som skal være med til at implementere de aftale indsatser. Disse skal også udbrede den viden og forskning, der findes om fx trivsel og læring, til alle lærere og relevante personer, fx pædagoger, skole-socialrådgivere, så det kommer ud til hele landet.
IT og digitalisering:
Inddragelse af it er ikke et mål i sig selv, derfor skal der udvikles en it-didaktik for de enkelte fag - digitale læringsmidler skal styrke undervisningen.
Læs også DIN MENING: Er lange, frikvartersløse skoler en god ide?
Inklusion:
Nogle af de cirka 1,4 milliarder, som kommunerne sparer ved inklusion (som fx at lade specialelever indgå i den almindelige undervisning), skal overføres til den almindelige undervisning.
Alle skoler skal have fagligt kvalificerede såkaldte resurcepersoner, der kan rådgive og vejlede lærerne og indgå i undervisningsforløb om nødvendigt.
LÆS HELE Lærerforeningens udspil her (pdf)
Lærerne skal have mulighed for kompetenceudvikling inden for det specialpædagogiske område, så de bliver bedre i stand til at have inkluderede elever.
To-lærer-ordninger, hvor en lærer med specialpædagogisk erfaring skal indgå, i klasser med inkluderede elever. Dermed kan man fx inddele klassen i hold og undervise på denne måde.
Social baggrund skal betyde mindre
På skoler i områder med socio-økonomiske problemer skal indsatsen styrkes over for udsatte børn ved fx et styrket samarbejde mellem skole, sundhedsplejen, skoletandplejen og socialrådgivere.
Alle skoler skal have tilknyttet en skole-socialrådgiver til at styrke kontakt mellem familie, skole og kommune.
“Vi kommer ikke med færdige løsninger, men vi håber, at oplægget kan bidrage til en konstruktiv debat om reformen”
Formand Anders Bondo
Tilbud om modersmålsundervisning til elever med anden etnisk oprindelse.
Obligatoriske lektiecafeer på alle skoler.
Opfølgning og ungdomsuddannelse
Skolerne skal følge eleverne et år efter, at de har forladt folkeskolen.
Skolelederen skal mindst en gang om året mødes med lederne af de omkringliggende ungdomsuddannelser for at drøfte årsager til frafald osv.
Mentorordning mellem elever i udskolingen og elever på ungdomsuddannelserne.
Læs også DIN MENING: Er lange, frikvartersløse skoler en god ide?
De kroner og øre, der er afsat til skolen i kommunen, skal bruges til gavn for eleverne - ikke så meget til administration.
Helhedsskolen - en åben skole
Heldagsskoler fremmer ikke i sig selv elevernes indlæring. Men der skal tænkes i helhed.
Skolen skal ikke være et sted, hvor eleverne føler, at de skal være hele dagen, men hvor de ser et formål i at være aktive.
Skolen skal stå til rådighed for eleverne hele dagen.
Skolen skal være et åbent, lokalt kulturcenter: Bedre samarbejde med lokalsamfundet, fx idrætsforeninger, musikskolen, erhvervslivet mm.
Mulighed for praktik i interesseorganisationer, besøg hos forskellige trosretninger, politiske organisationer mv.
Valgfag:
Valgfag skal være obligatoriske i 7.-9. klasse.
Forsøg med, at 20 procent af timerne i de højeste klassetrin gøres til valgfag.
Mulighed for enkelte valgfagstimer til de yngre elever.
Eleverne får mulighed på tværs af klasser - og de store elever på tværs af skoler - at fordybe sig i emner i en detaljeringsgrad, der ligger udover de fastlagte mål for folkeskolen - det kunne være astronomi, robotteknologi eller poesi.
Lærernes kompetencer:
Alle skal i 2020 have liniefagskompetence i de fag, de underviser i.
Massivt behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Dette skal sikres ved trepartsforhandlinger med regeringen og KL.
Uddannelsen skal målrettes fagområdet og emner, der er særligt behov for at styrke.
Der bør oprettes regionale uddannelsesfora, så lærerne efteruddannes på de områder, der er behov for.
Ledige lærere skal ansættes i et timetal svarende til dagpenge - altså i en form for jobrotation - også dette skal sikres gennem en trepartsaftale.
Læs også DIN MENING: Er lange, frikvartersløse skoler en god ide?
