Når forældre henvender sig til en skole, fordi deres barn bliver mobbet, oplever de ofte, at læreren ikke vil anerkende mobningen.
Det er en af konklusionerne på en stor antologi om mobning, som et hold forskere fra Aarhus Universitet har lavet.
Læs også Mobning: Fem gode råd til forældre
- Typisk vil lærerne ikke have den opfattelse, at barnet bliver mobbet. Man ser situationen anderledes: At det bare er en almindelig konflikt, eller at barnet er sart - så ansvaret bliver presset tilbage på barnet, siger en af medforfatterne, Nina Hein, ph.d ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.
Mobning er illegitimt
Hun fortæller, at der er stor fokus på mobning, og at alle skoler er blevet pålagt at have en handleplan mod mobning.
Men netop til trods for og også på grund af den store fokus er det illegitimt, at der alligevel finder mobning sted, så læreren forsøger ofte at placerer skylden i hjemmet.
Læs også Skoletrætte børn mobber, men hitter hos kammeraterne
Undersøgelsen viser også, at børn, der mobber er populære blandt klassekammeraterne, men trætte af skolen og negativt stillet overfor undervisningen og lærerne.
Mangler fællesskabsfølelse
Mobbeofrene er til gengæld positive overfor undervisningen og lærerne, men har et anstrengt forhold til kammeraterne.
Konklusionen er, at der for mobbernes vedkommende mangler en fællesskabsfølelse omkring skolen, fordi undervisningen ikke fanger dem.
Og det er Danmarks Lærerforening enig i:
- Læreren er nøgleperson i det her. Hvis der er elever, der faktisk går og møgkeder sig igennem et helt skoleliv, så finder man altså på andre ting at lave, siger næstformand Dorte Lange.
Behov for øget faglighed
Hun erkender, at det er en udfordring at opdage mobning, men tror ikke bare, det drejer sig om efteruddannelse specifikt om mobning:
- For at kunne skabe en god klassekultur gennem undervisningen, skal man også have øget sin faglighed og have tid til at arbejde sammen i teams om evaluering, siger næstformanden.
Nina Hein, ph.d ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Arhus Universitet, er sikker på, at lærerne gør deres bedste, men at de bliver klemt i den politiske dagsorden.
- De har fået at vide, at de skal have fokus på det faglige niveau og lade hjemmet om opdragelsen og det sociale.
Derfor frygter Nina Hein, at heldagsskole, flere timer på skemaet og en sammensmeltning af skolegang og fritid kommer til at stille krav til lærerne, som de ikke er klædt på til at indfri:
- Får vi en heldagsskole, bliver der endnu større behov for at skolerne får ansvaret for elevernes indbyrdes, sociale trivsel tilbage, siger hun.
Ikke nok lærere til at løfte opgaven
- Det vil jeg give hende ret i. Det vil kræve mere tid til at forberede sig og have samtaler med eleverne - også ved siden af undervisningen, siger Dorte Lange.
Foreningen har i forbindelse med debatten om heldagsskoler foreslået mere undervisning, men i samlede forløb.
- Problemet er, at politikerne vil have mere undervisning, men ikke ansætte flere lærere, siger hun.
