Lundby Efterskole og dens forstander bærer ansvaret for den tragiske kæntringsulykke på Præstø Fjord i februar forrige år. Det afgjorde retten i Nykøbing Falster fredag formiddag.
Lundby Efterskole straffes med 25 dagbøder af 10.000 kroner. Forstander Truels Truelsen skal straffes med betinget fængsel i 60 dage. Derudover blev Truels Truelsen frataget sin ret til at undervise elever til søs i tre år.
Læs også Anklager i Præstø-sag kræver ubetinget fængsel til forstander
Anklageren havde krævet forstanderen idømt ubetinget fængsel og skolen idømt en bøde på minimum 250.000 kroner. Derudover krævede anklageren, at skolen bliver frataget sin ret til at undervise i sejlsport i et givent tidsrum, som retten fastsætter.
Imens havde forsvareren bedt om frifindelse af Truelsen, men erkendte, at skolen bærer en del af ansvaret for, at syv børn blev erklæret klinisk døde og i dag lever med
Læs også Anklager i Præstø-sag kræver ubetinget fængsel til forstander
Anklager er tilfreds
Anklager Michael Boolsen er derfor tilfreds med dommen, siger han til dr.dk inde i retssalen.
- Jeg kan konstatere, at dommerne har fulgt anklagemyndighedens påstand og argumenter, og resultatet må opfattes som tilfredsstillende, siger han.
Fængselsdommen blev betinget og ikke ubetinget, men det er ikke noget, Boolsen ser som et nederlag.
- Det er ikke usædvanligt, at når der er gået den tid, der er gået at straffen bliver gjort betinget, når man ser på personlige forhold for Truels Truelsen.
Læs også Far i Præstø-sag: Min søn bliver gjort til syndebuk
Forstanders fremtid på skolen
Både Lundby Efterskole og Truelsen Truelsen var tiltalt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og for ikke at overholde lovgivningen til søs.
Læs også Lundby Efterskole erkender ansvar i Præstø-sag
Om Truels Truelsen kan fortsætte sit virke som forstander på efterskolen er som udgangspunkt ikke op til retten at afgøre. Det er bestyrelsens opgave efter retssagen.
Læs også Lundby Efterskole erkender ansvar i Præstø-sag
Det var den 11. februar 2011 kæntrede to lærere og 13 elever fra Lundby Efterskole i en dragebåd på Præstø Fjord. Vandet var kun to grader varmt, da begge lærere og alle elever faldt i.
Flere af eleverne er i dag skadet i varierende grad. Nogle kan formentligt slippe helt for men, mens andre er hjerneskadede i forskelligt omfang.
Læs også Far i Præstø-sag: Min søn bliver gjort til syndebuk