Professor: Elefanter kan også komme til Danmark

Store dyr som elefanter og næsehorn har levet i Danmark, og en biologiprofessor håber, at elefanter vil gå vildt i den danske natur.

Ulven er ikke det eneste dyr, som kan få comeback i det vilde danske dyreliv. Professor i biologi på Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning, ser gode muligheder for, at langt mere eksotiske dyrearter kan komme tilbage til Danmark.

- Store dyr som elefanter, næsehorn, vilde heste, bisoner, løver og leoparder er en naturlig del af den europæiske tempererede fauna og har forekommet her vidt og bredt igennem hundredtusindvis af år og kun manglet i nyere tid, siger han til metroXpress.

Store mægder gødning

I første omgang mener Jens-Christian Svenning, at der er rig mulighed for vildsvin, ulve og elge, der trives i vores nabolande under forhold meget lig de danske. Men selv elefanter kan gå vildt i den danske natur den dag i dag, mener han.

- Med en kreativ forvaltning i nogle store naturområder, som for eksempel nationalparker, kunne elefanter godt være en mulighed. Jeg synes, at der er gode muligheder for at få en mere righoldig stordyrsfauna igen, siger han til metroXpress.

Jens-Christian Svenning påpeger, at en vild bestand af eksempelvis elefanter i Danmark kunne give en vigtig og interessant dynamik til naturen, blandt andet ved at holde træer og buske nede samt producere store mængder gødning.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: