Nu er det slut med genmodificerede afgrøder i Danmark

Genmodificerede afgrøder har vakt stor kritik over hele verden. Ikke mindst i Europa og Danmark, hvor det nu ser ud til at være helt slut med gmo-afgrøder.

Dyrkning af genmodificerede afgrøder har vakt stor debat. Nu har den sidste af de fødevarevirksomheder, der dyrkede GMO i Danmark valgt at droppe dyrkningen.

Firmaet Monsanto har været i gang med at teste mulighederne for produktion af forskellige genmodificerede afgrøder i Danmark, men det er nu slut, kan DR Nyheder i samarbejde med Center for Undersøgende Journalistik i Danmark (Investigative Reporting Denmark) fortælle.

“I Europa sælger Monsanto kun gmo-majs i tre lande. Gmo-majs udgør under en procent af EU's dyrkning af majs på areal. Markforsøg er kun i gang i tre lande. Vi vil ikke bruge flere penge på at overbevise folk om at plante dem.”

Brandon Mitchener, PR-ansvarlig for Monsanto i Europa.

- I Europa sælger Monsanto kun gmo-majs i tre lande. Gmo-majs udgør under en procent af EU's dyrkning af majs på areal. Markforsøg er kun i gang i tre lande. Vi vil ikke bruge flere penge på at overbevise folk om at plante dem, siger Brandon Mitchener, som er PR-ansvarlig for Monsanto i Europa.

GMO upoplært i hele Europa

Beslutningen blev taget bag lukkede døre, og firmaet så ikke nogen grund til at fortælle om det. Selvom det betyder, at alle fødevirksomheder nu har opgivet genmodificerede afgrøder i Danmark – og det meste af Europa.

- Det er ikke overraskende, når man ved kemifirmaet Basf stoppede deres biotek forsøg i Europa i 2012 og agrofirmaet Syngeta flyttede deres undersøgelser flere år tidligere. Det her vil have effekt på den internationale udbredelse af genmodificerede afgrøder på globalt plan, siger Klaus Sall har studeret gmo-industrien i flere år og netop har udgivet en statusrapport for udviklingen af genmodificerede afgrøder i EU.

Fra de danske myndigheders side bekræfter man, at det er slut med genmodificerede afgrøder i Danmark.

- Lige for øjeblikket er der ingen forsøg med genmodificerede afgrøder i Danmark registreret hos NaturErhvervstyrelsen, siger Kristine Riskær, der er kontorchef i Frø og Planter hos NaturErhversstyrelsen, som i samarbejde med Miljøstyrelsen er myndighed i forbindelse med forsøg med gmo-afgrøder i Danmark.

Hun bemærker dog, at der i princippet kan komme anmodning om nye markforsøg i fremtiden.

For meget brok i hele Europa

Dyrkningen af genmodificerede afgrøder i Danmark har indtil videre været på forsøgsbasis. Forsøg som skulle føre til en egentlig produktion af for eksempel genmodificerede majs på blandt andet danske marker.

Men de sidste markforsøg har virksomheden bag, Monsanto, nu stoppet. Blandt andet på baggrund af forbrugernes modstand mod genmodificerede fødevarer og dels på af dårlige forsøgsresultater.

“Af princip ønsker Monsanto kun at sælge biotek-frø i lande, hvor der er bred støtte til dem blandt forbrugere og politiker, samtidig skal der være et fungerende, forskningsbaseret reguleret system. Forhold som kun er til stede i få lande i Europa i dag.”

Brandon Mitchener, Monsanto

Vil kun arbejde, hvor der er glade forbrugere

- Af princip ønsker Monsanto kun at sælge biotek-frø i lande, hvor der er bred støtte til dem blandt forbrugere og politiker, samtidig skal der være et fungerende, forskningsbaseret reguleret system. Forhold som kun er til stede i få lande i Europa i dag, siger Brandon Mitchener.

Han forklarer videre, at Monsanto stoppede de fleste markforsøg, inklusive det i Danmark, som følge af en strategisk beslutning i 2011 om at fokusere firmaets aktiviteter i Europa på konventionelle afgrøder.

Dansk landbrugs kuldsejlede eventyr

Snakken om genmodificerede afgrøder på dansk landbrugsjord fik ekstra fart i 2009, da daværende Landbrugs- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen præsenterede Monsantos tre første forsøg med produktion af genmodificerede afgrøder i Danmark.

Hun fortalte dengang, at der i løbet af tre års tid ville Danmark være klar til at acceptere genmodificerede afgrøder, og at mange landmænd ville dyrke dem. Hun inviterede endda det danske pressekorps med på gårdbesøg i Tystofte ved Skælskør for at fortælle om dansk landbrugs næste eventyr.

To år senere udvidede Monsanto deres markforsøg med yderligere et år med samlet fem forskellige afgrøder. Resultaterne af undersøgelserne er dog aldrig blevet offentliggjort, derfor har Center for Undersøgende Journalistik i Danmark og Åbenhedstinget søgt aktindsigt.

Dårlige genmodificerede majs stoppede fremtiden

Proceduren er, at myndigheder tester nye afgrøder bliver testet i to år inden de muligvis kan blive godkendt til salg og dyrkning i Danmark. Det viser sig, at markforsøgene fejlede i det andet år. I februar 2011 afslog myndighederne en af gmo-afgrøderne fra Monsanto på baggrund af markforsøgene.

Konkret handlede det om genmodificeret majs, som skulle være resistent overfor ukrudtsmidlet Round-Up, men da gmo-majsen kun udviklede 97 procent i sammenligning med traditionel majs, skulle Monsanto ikke forvente, at få ja til dyrkning i Danmark.

Ødelæggende at firmaer kan stoppe dårlige resultater

Derefter annullerede Monsanto de andre markforsøg inden de var færdige. Og undgik derfor yderligere omtale af disse forsøg. Center for Undersøgende Journalistik har forsøgt at få adgang til undersøgelsernes resultater – uden held.

“- Det er ødelæggende for den videnskabelige metode, når firmaer kan beslutte, at kun positive resultater bliver offentliggjort. Det her er et godt eksempel på behovet for et krav om, at firmaer skal acceptere fri adgang til deres gmo-frø for videnskabelige undersøgelser, når de er godkendt til import i EU.”

Klaus Sall, biolog og gmo-ekspert

- Det er ødelæggende for den videnskabelige metode, når firmaer kan beslutte, at kun positive resultater bliver offentliggjort. Det her er et godt eksempel på behovet for et krav om, at firmaer skal acceptere fri adgang til deres gmo-frø for videnskabelige undersøgelser, når de er godkendt til import i EU, siger Klaus Sall.

Monsanto oplyser til Center for Undersøgende Journalistik (Investigative Reporting Denmark) i Danmark, at nogle af resultaterne fra markforsøgene vil blive offentliggjort senere på året.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: