VIDEO Tusinde studerende hoppede i takt mod uddannelsesministeren

- De elsker Morten, dem som ikke hopper! Tusindvis af studerende blokerede Københavns Universitet i protest mod "hurtigere ud-reformen".

Se de tusindvis af studerende hoppe i takt mod uddannelsesministeren og vise deres utilfredshed med reformen, som de kalder hurtigere ud-reformen. Klik på play.

Onsdag formiddag indtog tusindvis pladsen ved Københavns Universitet mellem Fiolstræde og Nørregade i Indre By.

- Hurtigere ud? Nej tak! Hurtigere ud? Nej tak! Hurtigere ud? Nej tak!, gjaldede fra de mange studerende, der havde trodset regn, vind og vejr for at vise deres utilfredshed med uddannelsesminister Morten Østergaards reform.

Reformen er også kendt som "hurtigere ud-reformen", og ifølge Studenterrådet lægger arbejdspapiret, der danner grundlag for reformen, op til for hård en linje med blandt andet dårligere muligheder for orlov og større risiko for at blive smidt ud.

- De elsker Morten, dem som ikke hopper! De elsker Morten, dem som ikke hopper!, fortsatte de studerende om uddannelsesministeren, mens de hoppede i takt.

Det gjorde de på trods af, at rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, maner til besindighed og understreger, at reglerne ikke er vedtaget endnu.

Lov ødelægger fleksibiliteten

- Det Københavns Universitet besluttede i morges er ikke nok i forhold til, hvad vi ønsker for Københavns Universitet eller for regeringen, siger Alexander Bergeon, der er talsmand for de studerende på det samfundsfaglige fakultet på Københavns Universitet.

- Vi ønsker, at loven bliver fuldstændig ændret. Det er ikke nok, at Københavns Universitet har fjernet tiltagene. Vi vil have loven ændret, fordi det ødelægger fleksibiliteten i uddannelsen på Københavns Universitet og alle andre danske universiteter, siger han.

Se de tusindvis af studerende hoppe i takt mod uddannelsesministeren og vise deres utilfredshed med reformen, som de kalder "hurtigere ud-reformen", i videoen i toppen af artiklen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: