Forsker: Gymnasieelever arbejder mere end en dansk topleder

Det er ikke bare piverier, når halvdelen af de danske gymnasieelever siger, at de føler sig stressede. De flittigste arbejder 50 timer om ugen.

Halvdelen af de danske gymnasieelever føler sig stressede, viser en ny undersøgelse.

Og det er der god grund til, siger Camilla Hutters, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Ålborg Universitet.

Hun peger på, at arbejdsbyrden er øget i gymnasiet. Ifølge forskeren viser beregninger, at hvis man skal lave alle sine lektier, så skal man arbejde mere end 50 timer om ugen.

- En så stort arbejdsbyrde er jo nærmest på niveau med, hvad en topleder arbejder i Danmark, så det er faktisk rigtig mange timer, hvis man skal leve op til alle forventningerne, siger Camilla Hutters.

Karaktersnittet stresser

Undersøgelsen er lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, der har spurgt over 5.000 elever om deres trivsel i gymnasiet.

Undersøgelsen matcher billedet i andre undersøgelser godt, fortæller Camilla Hutters. Hun vurderer, at det primært er de øgede forventninger til de unges karaktergennemsnit, der stresser gymnasieeleverne.

- Der er ret meget på spil for de unge mennesker, for det er både deres års- og eksamenskarakterer, der har ret afgørende betydning for, hvilke muligheder, de har fremadrettet i uddannelsessystemet, siger Camilla Hutters og fortsætter:

- Derfor betyder det meget, at man får sagt noget i timerne i forhold til, hvilke muligheder man har. Det er de selvfølgelig bevidste om, og det er et pres.

V-K regeringen vedtog en ny gymnasiereform i 2004, der har øget arbejdsbyrden for gymnasieeleverne.

Det var ligeledes under V-K regeringen, at tanken om at tilskynde de unge til at komme hurtigere igennem deres uddannelse blev formuleret, men det var den nuværende regering, der satte handling bag tanken med SU-reformen i 2013.

Med SU-reformen har man skåret ned på antallet af SU-klip, og de studerende, der tager den direkte vej igennem uddannelsessystemet uden sabbatår bliver belønnet.

Karaktererne stiger

Ifølge Camilla Hutters stresser det de unge, og det hjælper ikke på det, at karaktergennemsnittet på universiteterne stiger.

- Kampen om den gode fremtid er blevet skærpet nu her, hvor karaktergennemsnittet stiger, og man skal være hurtigere færdige. Karakterne betyder endnu mere end før, og det tror jeg er en af årsagerne til, at der er mange, der har stress- og trivselsproblemer.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: