preload loader
Billede fra Facebook-gruppen Danmarks Løver

Billede fra Facebook-gruppen Danmarks Løver, Hvor Pia Kjærsgaard portrætteres med nazi-uniform.

Foto: facebook © facebook

 

Skrevet af: 

 

Politikernes eget Facebook-ansvar

26. apr. 2010 13.39 Teknologi

Efter Ditte Okmans farvel som Venstres pressemedarbejder ruller nu en ny, politisk Facebook-sag gennem Christiansborg.

Det sker efter 21-Søndags afsløringer af, at de to SF'ere Kamal Qureshi og udenrigsordfører Steen Gade lige indtil udsendelsen var med i en Facebook-gruppe, der i en række fotos fremstiller Pia Kjærsgaard og resten af Dansk Folkeparti som tyske nazister i uniform.

Decideret dumt
- Det er decideret dumt, og derfor har jeg også besluttet, at jeg aldrig mere vil være med i en gruppe. Jeg har aldrig været inde på den gruppe, siden jeg åbenbart trykkede på knappen dengang, siger Steen Gade til DR Update og tilføjer, at han har skrevet et undskyldende brev til Pia Kjærsgaard og resten af DF.

Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, kræver nu, at Villy Søvndal beklager på sit partis vegne. 

Politikernes ansvar
Facebook-gruppen, som de to SF'ere har været medlem af, hedder Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt. Gruppen har pt 32,234 medlemmer, og alle kan tilmelde sig og lægge billeder ind.

- Det her er ikke et medie, man kan kontrollere på samme måde som en radio performance. Politikere har et øget ansvar og skal tænke sig endnu mere om end os andre, der også skal tænke os om, siger Jakob Lindaa Jensen, forsker i internet-adfærd og lektor på Århus Universitet.

Han påpeger, at netop politikere skal være ekstra opmærksomme, da de har op til 5-6000 venner, som følger deres aktiviteter.

Ny problematik

Kommunikationsrådgiver i Advice Digital og ekspert i online-kommunikation, Anna Ebbesen, giver også politikerne skylden for fadæsen.

- Det er politikernes eget ansvar. Hvis de er voksne nok til at melde sig ind i en gruppe, er de også ansvarlige for at følge med i, hvad der sker i gruppen, siger Anna Ebbesen til dr.dk.

Som en formildende omstændighed påpeger hun, at vi står overfor en helt ny problematik.

- Facebook er forholdsvist nyt, så vi skal lige nu vende os til, hvad der sker. De her sager er med til at skabe fokus på problemerne, siger hun.  

Det er farligt
En anden problematik er, at mange politikere har andre til at opdatere deres Facebook-profil.

- Det kan være farligt at have andre til at varetage ens facebook-profil. Der må man være virkelig obs på, hvilke grupper, man bliver meldt ind i, og hvilke signaler, man sender. Tænk på, at det her jo kommer på skrift. Det kan ses og dobbelttjekkes flere år bagud, hvis man har været eller er med i en gruppe, påpeger hun.

Sådan undgås det
Her er Anna Ebbesens råd til at undgå at komme i lignende situation.

- Gennemgå dine grupper. Tjek, om du stadig vil stå inde for dem og lægge navn til dem, og hvis ikke, meld dig ud straks, nøjagtigt som du ville melde dig ud af et parti, du ikke sympatiserer med længere. Husk også på, at hvis man som et kendt ansigt er tilmeldt, kan det skabe ekstra popularitet om en gruppe, siger Anna Ebbesen.

Send eller anbefal link

Sådan gør du din Facebook-profil sikker

 

Nedtur: Sådan føles det at være græker

(18:01)

Vi har overført den græske spareplan til almindelig, dansk familie. De ville miste 11.100 kroner om måneden og skulle vinke farvel til ferie, bil og hus

 

Ministerflugt fra græsk regering

(17:46)

Tre yderliggående græske ministre trækker sig fra regeringen. De er utilfredse med den nye redningsplan.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

(16:21)

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland > Teknologi

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.