Politiet opgiver at finde Hvilshøjs attentatmand
18. aug. 2006 14.25 Kriminalitet
Opdat.: 18. aug. 2006 16.42Politiet har opgivet at komme videre i opklaring af brandattentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøj.
Attentat mod Hvilshøj
- Kl. 02.45 onsdag 8. juni 2005 blev der sat ild til Rikke Hvilshøjs bil, der holdt i carporten i hendes hjem i Greve
- Familiens bil eksploderede, carporten nedbrændte, og ilden fik også fat i parcelhuset. Ministeren selv og hendes familie sov i huset.
- Kort efter påtog en gruppe, der kalder sig "Grænseløse Beate", sig skylden for attentatet. Det skete via en e-mail afsendt fra en internetcafé på Nørrebro.
18 ringbind fylder efterforskningsmaterialet, men intet gennembrud. Nu indstilles opklaringsarbejdet, siger kriminalinspektør Jørgen Kappel fra Roskilde Politi til Politikens netavis.
Han ønsker ikke at udtale sig yderligere i sagen.
Dansk Front under mistanke
Integrationsministeren blev sidste år offer for et brandattantat i sit hjem i Greve syd for København. Siden har politiet undersøgt, om kredse på det yderste højre stod bag.
Et led i efterforskningen var varetægtsfængslingen af talsmanden for den højreorienterede gruppe Dansk Front. Mistanken mod ham opstod, da han på den venstreorienterede internethjemmeside bzby.dk opfordrede til et lignende brandattentat mod indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Mail fre Grænseløse Beate
På grundlag af de nuværende resultater er sammenkædningen af de to attentater opgivet.
Desuden har politiet forfulgt de elektroniske ledetråde, som var efterladt af den udsendte e-mail, hvori afsenderen "Grænseløse Beate" påtog sig ansvaret for attentatet mod Rikke Hvilshøj. Et senere alibi udelukkede også denne person.