Stadig massiv støtte til Ungdomshuset

Der findes en række støttegrupper for ungdomshuset på Jagtvej i København. Og de lader sig ikke skræmme af de voldelige hændelser i lørdags. De unge har stadig deres fulde støtte.

De mener i stedet, at det er politikernes ansvar at situationen eskalerede.

Mette Munk Hansen er talsmand for foreningen Borgere For Ungdomshuset. Og ifølge hende holder de 300 medlemmer stadig fast på ungdomshusets ret til deres hus.

- Vi har ikke talt med alle 300 medlemmer, men mit indtryk er, at folk generelt er med. Vi har faktisk fået flere medlemmer i løbet af weekenden, så stemningen er god, siger hun til DR Nyheder.

Øjenvidner

• Mange øjenvidner til urolighederne har lagt deres videoklip op på Youtube.
• Klik her for at se dem

 

Vigtigt arbejde
Og samme melding lyder fra advokat Lulla Forchammer fra Fonden Jagtvej 69. Hun understreger, at gruppen bag Fonden Jagtvej 69 ikke har holdt noget møde endnu, men at hun mener at tale for hele gruppen, når hun siger, at Ungdomshuset stadig har deres fulde støtte.

- Vi er rystede og kede af det, der er sket i weekenden. Det var vores værste anelse, at dette kunne ske. Men det viser, at vores arbejde var rigtigt. Det er en katastrofe at det ikke lykkedes, siger hun.

Det er Fonden Jagtvej 69, der har forsøgt at købe huset tilbage fra Faderhuset, men uden held.

Støtter fra kunstnerne
Kunstneren Leif Sylvester var blandt støtterne til den fredelige demonstration torsdag den 14. december. Han mener, at man kunne forudse at det ville ske.

- Jeg synes det er ærgerligt det hele, men jeg synes stadig at de unge skal have et sted på deres betingelser. De er fortvivlede og alle andre vasker hænder.

Uroligheder på Nørrebro

En demonstration ved Ungdomshuset på Nørrebro udviklede sig til voldsomme sammenstød med politiet og hærværk og brande i gaderne.
Se billedserie
eller
Billeder som Flash-produktion

 

Han mener, at det er vigtigt, at huset skal ligge i indre by.
- De er bysbørn, så de skal ikke sendes til Hvidovre, siger Leif Sylvester til DR Nyheder.

Politikernes ansvar
Samtlige støttegrupper, som DR Nyheder har talt med, peger på politikerne, når ansvaret skal placeres.

Kunstner Leif Sylvester mener, at fokuseringen på kampene står i vejen for det, som det egentlig handler om.

-  Pludselig er selve sagen kommet i baggrunden og kampene i forgrunden. Den retning synes jeg ikke om, og nu må politikerne altså gøre noget. Det er politikerne, der har ansvaret for, at det er endt her.

Grupperne afviser, at de unge er ved at nærme sig en opførsel, hvor nok er nok, og hvor de mister støtten.

En blindgyde
Lulla Forchhammer fra Fonden Jagtvej 69 mener, at den tanke er helt skæv.

- Hele ideen om at "nok er nok" er en blindgyde. Den tanke giver en optrapning af konflikten og er ikke løsningsorienteret, siger hun.

- Vi bryder os da ikke om, at det har udviklet sig på denne måde, men vi synes det er problem, der skal løses politisk, siger hun til DR Nyheder.

Mette Munk Hansen, talsmand for Foreningen Borgere for Ungdomshuset, supplerer:

- Vi synes ikke det er fedt med kampe i gaderne, men det får os ikke til at sige, at nu er det for meget. Man kan diskutere deres metoder, men det er en kamp mellem dem og politiet. Politiet udfører det beskidte arbejde for politikere, der ikke vil tage et ansvar, udtaler hun.

"Symptom på frustration i samfundet"
Ole Thofte er far til en 19-årig pige, som er aktiv i ungdomshuset. Samtidig er han med i gruppen Forældre mod Politibrutalitet.

Han mener, at politikerne dækker sig bag episoderne i lørdags, og bruger dem som argument for ikke at gå ind i sagen.
Han understreger desuden, at det ikke blot var de unge fra ungdomshuset, der var på gaden.

- Der var også indvandrergrupper og andre frustrerede unge ude. Det er et symptom på, at der er stor frustration blandt grupper, som ikke oplever velfærdssamfundet.

Han efterlyser en analyse af, hvad der skete, og hvem det præcis var, der deltog i de forskellige uroligheder.

Støttegrupperne bag ungdomshuset tæller blandt andet Borgere For Ungdomshuset, Kunstnere For Ungdomshuset, Forældre For Ungdomshuset, Fonden Jagtvej 69, Forældre Mod Politibrutalitet og Bedsteforældre Mod Lukning af Ungdomshuset.

Ungdomshuset - sagen kort

• 1982: Efter flere besættelser og sammenstød mellem BZ'ere og politiet rundt omkring i byen giver Københavns Kommune de unge brugsret over bygningen på Jagtvej 69.
• 1997: En ny aftale med Ungdomshuset indgås. Den indebærer, at de unge får lov til at blive i huset året ud, derefter skal kommunen forsøge at finde et nyt Ungdomshus et andet sted i byen. Brugsretten kan opsiges med tre måneders varsel.
• 1999: Under en intens debat i Københavns Borgerrepræsentation, stemmer et flertal for at lukke Ungdomshuset, bla. pga. husets ringe stand, manglende kontakt til de unge.
• 2000: Københavns Kommune sælger Ungdomshuset til Human A/S et aktieselskab, der ejes af personerne bag Faderhuset. Selskabet opsiger de unges aftale om brugsret på ejendommen.
• 2001: Den kristne frimenighed Faderhuset overtager huset for 2,6 mio. kr., da de køber aktierne i Human A/S. Københavns Kommune mener ikke, kommunen kan benytte sig af sin tilbagekøbsklausul, da det rent juridisk er selskabet Human A/S, der skifter hænder og ikke ejendommen.
• Nytårsaften 2001/2002: En gruppe fra Faderhuset forsøger at trænge ind i Ungdomshuset for at udskifte låsene. De blev mødt af vrede unge, og flere kristne måtte en tur på skadestuen med knubs. Siden har der været en række større og mindre episoder og en fogedsag mellem parterne
• 2003: Faderhuset stævner 4 unge der via underskrifter på tidligere aftaler med Københavns Kommune står som de ansvarlige for ejendommen på Jagtvej
• 2003: Københavns Byret afsætter fire retsdage til sagen om Ungdomshuset, hvor retten skal tage stilling til, hvem der har brugsretten over huset. Blandt vidnerne er indkaldt overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og tidligere kulturborgmester Hans Thustrup Hansen (K).
• 7. januar 2004: Byretten slår fast, at brugsretten til Ungdomshuset på Nørrebro tilhører den kristne menighed Faderhuset og ikke de unge brugere. De unge anker sagen til Landsretten
• Den 28. august 2006: Brugerne af Ungdomshuset i København taber kampen om retten til at bruge ejendommen, da Østre Landsret stadfæster dommen fra byretten.
• Den 16. december 2006 rammes Nørrebro i København af omfattende uroligheder, da unge fra Ungdomshuset på Jagtvej 69 demonstrerer for at bevare deres hus. I alt 273 bliver anholdt, heriblandt aktivister fra Tyskland, Norge, Sverige og Holland.
• Den 14. januar 2007 besætter flere hundrede unge en tom industribygning på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Politiet trækker sig relativt hurtigt, men vender talstærkt tilbage den 16. januar, hvor huset ryddes. 94 bliver anholdt ved aktionen, som foregår uden vold og slåskamp.
• 3. februar 2007: Unge fra Initiativet for flere ungdomshuse besætter endnu et hus. Denne gang på Grøndalsvænge Allé i Nordvestkvarteret i København. 82 anholdes.
• 9. februar 2007:Ungdomshusets brugere skal slå til inden for ti dage, hvis de vil tage imod Københavns Kommunes tilbud og flytte til den nedlagte Stevnsgades Skole
• 20. februar 2007: Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard har sagt ja til Ungdomshusets ønske om et møde. De mødes klokken 15:00.