Erstatning til narkohandler for lang varetægt
10. aug. 2007 20.51 KriminalitetSelv om man er dømt for en forbrydelse, kan man godt få erstatning for at sidde for længe i varetægtsfængsel. Det har Vestre Landsret i Viborg slået fast. Erstatningen lyder på 95.400 kr.
Han var varetægtsfængslet i 11 måneder, men dommen for narkohandel lød kun på tre måneders fængsel. Dermed har han uberettiget været fængslet i 8 måneder.
Anklageren argumenterede med, at den 26-årige selv skulle have medvirket til at trække sagen i langdrag, bl. a. ved at nægte at udtale sig om nogle narkohandler.
Det overbeviste ikke landsretten.