To udleveres i sag om nazimusik
20. feb. 2009 18.03 KriminalitetEn dansk og en tysk statsborger, der fra Danmark har distribueret racistisk musik, slipper ikke for at stå til regnskab i en tysk retssal.
De to har fra Danmark udgivet en lang række cd'er med stærkt racistiske udfald mod blandt andre jøder og benægtelse af Tysklands jødeudryddelse under 2. verdenskrig. Den slags er forbudt i Tyskland, hvor de risikerer flere års fængsel.
Deres forsvarer har kæmpet mod Justitsministeriets beslutning om at udlevere dem til tysk retsforfølgning, fordi de i Danmark højst kan få 60 dages fængsel. Men både retten i Helsingør og Østre Landsret har sagt god for det, og nu har Procesbevillingsnævnet sagt nej til, at de kan få Højesteret til at se på udleveringen.
Dermed skal de inden for 10 dage udleveres til de tyske myndigheder.