preload loader
camilla broe og michael juul eriksen

- Hvis jeg virker fattet, er det helt forkert. Jeg er rystet. Retssikkerheden er helt tabt, sagde Camilla Broe få timer før, hun blev udleveret til amerikansk politi i Københavns Lufthavn. Hendes advokat, Michael Juul Eriksen kalder hendes udlevering et mørkt kapitel i dansk retshistorie.

 

Skrevet af: 

 

Camilla Broe udleveret til amerikansk politi

04. sep. 2009 09.14 Kriminalitet Opdat.: 04. sep. 2009 09.25

Danske Camilla Broe er nu udleveret til amerikansk politi og venter i lufthavnen på, at skulle med et fly til USA klokken 11.35.

I sidste time er anklageskriftet mod hende blevet ændret, således at anklagen om sammensværgelse, der ikke eksisterer i dansk retspleje, er blevet pillet ud. Tilbage står anklagen om smugling af 106.000 ecstasy-piller.

Men hverken de danske justitsmyndigheder eller Camilla Broe og hendes forsvarer, Michael Juul Eriksen, har haft mulighed for at se det nye anklageskrift.

- Det er skræmmende, at de danske justitsmyndigheder accepterer blindt at stole på amerikanerne. Jeg føler mig som en brik i et politisk spil mellem Danmark og USA. Jeg aner ikke, hvad jeg er oppe mod, sagde en tydeligt rystet Camilla Broe kun få timer før, at hun som den første dansker nogensinde, skal udleveres til retsforfølgelse i USA.

Mørkt kapitel
Camilla Broes advokat, Michael Juul Eriksen, brugte hårde ord mod det danske retssystem, som han mente bevægede sig ind i et mørkt kapitel med denne sag.

- Det er første gang, at en dansker udleveres til retsforfølgelse i et land, som ikke vedkender sig Menneskeretskonventionen. Det vi ser, vækker mindelser om retsopgøret efter besættelsen, hvor man ser lovgivning med tilbagevirkende kraft. Jeg tror, vi vil se tilbage på denne tid som et mørkt kapitel, sagde Michael Juul Eriksen.

Han mener, at det nye anklageskrift åbner for at nedlægge påstand om forældelse ifølge amerikansk lovgivning.

- Hvis anklagen om sammensværgelse pilles ud, stammer de tilbageværende anklagepunkter fra midten af marts 1998, og ikke 2001. Det første anklageskrift mod hende blev først udfærdiget i slutningen af marts 2003, så de fem år er overskredet, sagde forsvarsadvokaten.

Overvejer tilståelse
Senest et halvt år efter en dom, skal Camilla Broe sendes tilbage til Danmark til strafafsoning.

Camilla Broe og hendes amerikanske forsvarsadvokat skal i den kommende tid tage stilling til, hvorvidt hun skal indgå aftale om en tilståelse, der i så fald vil udløse en straf på mellem tre og fem års fængsel.

En egentlig retssag vil nemlig blive en både langvarig og bekostelig affære.

Udgifterne til den indledende retssag har kostet Camilla Broe mellem 50 og 60.000 dollars i advokatsalær. Bliver der tale om en egentlig retssag vil beløbet skulle ganges med 20, siger Michael Juul Eriksen.

Kender intet til den nærmeste fremtid
På torsdag får Camilla Broe at vide, om dommeren vil følge anklagerens ønske om varetægtsfængsling under hele sagen, eller om hun vil kunne blive løsladt mod kaution.

Men ellers ved hun ikke meget, om hvad der venter hende i USA.

- Jeg ved ikke noget som helst om fængslet, om hvorvidt jeg skal dele celle med en, om jeg må få besøg og hvor ofte. Men jeg håber, at kan skrive og ringe til min datter, siger hun.  

Alt hvad Camilla Broe får med sig på turen til USA, er det tøj, hun har på, 200 dollars og ét billede af sin 10-årige datter, der skal i pleje mens hun er væk.

Send eller anbefal link

 

Hvad mener du?

Hvad mener du om, at Camilla Broe er udleveret til USA?

Ministerflugt fra græsk regering

(17:46)

Tre yderliggående græske ministre trækker sig fra regeringen. De er utilfredse med den nye redningsplan.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

(16:21)

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Dansk film på charmetur i Berlin

(15:49)

Over 200 danske filmfolk er til finalen, der åbnede i går. Målet er endnu engang at få Danmark placeret på det internationale filmkort.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland > Kriminalitet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.