preload loader
Øksemand

Manden, der er sigtet for mordforsøg mod Kurt Westergaard, var stadig i kørestol og gips i byretten i Århus.

Foto: Hans Henrik Ruus © DR

 

Skrevet af: 

 

Øksemand skal blive i fængsel

27. jan. 2010 13.35 Kriminalitet Opdat.: 27. jan. 2010 13.46

Den 28-årige somalier, der er sigtet for angrebet på tegneren Kurt Westergaard, fik i dag forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger.

Politiet var valgt at sigte manden for terrorforsøg, og dommeren i Århus Byret mente, at mistanken var begrundet.

Den 28-årige trængte nytårsdag ind i Kurt Westergaards hjem i Viby ved Århus bevæbnet med en økse og en kniv. Kurt Westergaard reddede livet ved at forskanse sig på sit sikrede badeværelse.

Sigtet for terror
I første omgang blev den 28-årige mand udelukkende sigtet for drabsforsøg. Men siden opgraderede politiets jurister sigtelsen til forsøg på terror efter straffelovens paragraf 114.

Dermed bliver straffen skærpet betydeligt, hvis han bliver dømt.

Politiet hævder, at manden ved angrebet også forsøgte at skræmme befolkningen og destabilisere samfundet, og at han har ønsket at begrænse ytringsfriheden og den offentlige debat.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) mener, at manden har forbindelse til ledere af det østafrikanske terrornetværk al-Shabaab.

Nægter sig skyldig
Under anholdelsen blev manden skudt i hånden og det ene knæ af en betjent, men han blev hurtigt udskrevet og sat i isolationsfængsel i Vestre Fængsel.

Ud over forsøg på terror er han sigtet for at forsøge at slå betjenten ihjel, ligesom han er sigtet for vold mod en anden betjent og overtrædelse af våbenlovgivningen.

Den fængslede somalier nægter sig skyldig i anklagerne om mordforsøg og terror.

Send eller anbefal link

 

Grækenland indgår aftale om økonomien

9. feb. 2012 14:44Udland

Politiske ledere i Grækenland er blevet enige med EU og IMF om en aftale for økonomiske stramninger, oplyser en regeringskilde.

 

Tre børn alvorligt kvæstet i ulykke

(16:01)

Tre mindreårige børn og mindst én voksen er kvæstet efter trafikulykke i Hadsund.

 

LO og DA opsiger overenskomster

(15:50)

600.000 lønmodtageres overenskomster er i dag blevet opsagt af LO og DA. Dermed er vejen officielt banet for en storkonflikt senere på foråret, hvis parterne ikke får forhandlet nye overenskomster på plads.

 

Rytmisk musik vinder stort på musikhandlingsplanen

(15:42)

Dansk musik får 135,5 millioner offentlige støttekroner over de næste fire år. Langt over halvdelen af millionerne går til den rytmiske del.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Det danske formandskab

Det danske formandskab

Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Danmark formand for EU det næste halve år. Følg med her.

 

Dronning i 40 år

Dronning i 40 år

Margrethe har været dronning i Danmark i 40 år. Se alt om jubilæet her

 

Valg i Egypten

Valg i Egypten

Nu får egypterne endelig lov til selv at bestemme. Der er valg i Egypten, og dr.dk er med. Få overblik over partierne, se tidslinje og læs alle reportager.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Indland > Kriminalitet

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.