Sagsbehandler er stukket ihjel
27. jan. 2010 11.53 KriminalitetEn 56-årig kvindelig sagsbehandler er blevet stukket ihjel kort før klokken otte i morges på en parkeringsplads ved Holstebro Jobcenter på Brogaardsvej.
Da politi og ambulance umiddelbart efter nåede frem, lå en 56-årig kvinde på parkeringspladsen, blødende fra flere knivstik, fortæller Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Døde på hospitalet
Hun blev kørt til Regionshospitalet Herning, hvor hun døde af sine kvæstelser.
Politiet har anholdt og sigtet en 28-årig mand fra Holstebro.
Han fremstilles i grundlovsforhør klokken 19 i dag.
- Noget tyder på, at den nu anholdte og sigtede er klient på jobcentret, mens den nu dræbte var ansat på jobcentret, siger Michael Kjeldgaard.