Knivdræbt sagsbehandler var byrådsmedlem
27. jan. 2010 13.40 KriminalitetDen 56-årige socialrådgiver, der i morges blev knivdræbt uden for Holstebro Jobcenter, var nyvalgt socialdemokratisk byrådsmedlem fra Struer.
Det oplyser Dagbladet Holstebro-Struer.
Så sent som tirsdag aften sad hun i byrådssalen i Struer og deltog i et af sine første byrådsmøder.
Tilbydes krisehjælp
- Jeg er dybt rystet og chokeret over, at sådan noget kan ske, siger borgmester Niels Viggo Lynghøj til avisen.
I en pressemeddelelse oplyser kommunen, at alle medarbejdere på tilbud om krisehjælp.
En 28-årig mand blev efterfølgende anholdt og sigtet for drabet. Han fremstilles i grundlovsforhør i aften.