Efterlyser vidner i drabssag
28. jan. 2010 10.45 KriminalitetMidt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu vidner, der har set en mand køre på en sort racercykel fra Brogårdsvej til Herluf Lethvej 4 i Holstebro.
Ifølge efterforskningsleder Michael Kjeldgaard er der tale om en cykel med cykelrytterstyr.
I går blev en 28-årig mand fængslet, sigtet for drabet på den 56-årige sagsbehandler fra Holstebro Jobcenter i går lidt før klokken otte.
Klinge på 12 centimeter
Politiet er nu interesseret i at høre fra vidner, der har set cyklisten i går i tidsrummet fra lidt før otte til efter otte.
Også mordvåbenet og gerningsmandens blodige tøj er politiet interesseret i at finde.
- Der er tale om en kniv eller et stikvåben med en klinge på 12 centimeter, siger Michael Kjeldgaard.